NELLE'S KAFFE

I år lancerer vi det mest ambitiøse kaffe-setup i Heartlands historie, idet vi har udvidet vores gode samarbejde med fynske Nelle's Kaffe til 8 kaffebarer fordelt på festivalpladsen og Dreamland. Med mere end 20 anlæg (espressomaskiner samt bryggere) er de klar til at servere den bedste kaffe af den højeste kvalitet fra kl. 6 om morgenen til kl. 3 om natten... Ingen Heartland-gæst skal være efterladt kaffetørstig.

 

Om råvarerne
Men alene kvantitet er aldrig et hovedmål på Heartland, og derfor medbringer Nelle's det bedste af det bedste til Egeskov Slot. Grundingrediensen i Nelle's mælkebaserede kaffevarianter er Jamao-espressoen, der er 100% Arabica, økologisk og Fairtrade fra den Dominikanske Republik. Mejeriprodukterne kommer fra Løgismoses mejeriserie 'Smagen af Frihed', der ligeledes er økologisk og desuden anbefalet af Dyrenes Beskyttelse, og så har mælkeprodukter herfra den gode kvalitet, at de er med til at fremhæve kaffeoplevelsen. Til dem, der foretrækker deres kaffe uden konventionel mælk, har vi i år indgået et tæt samarbejde med Oatly, så vi i alle kaffeboder kan tilbyde latte, cappuccino etc. lavet på Oatlys havremælk. Kaffesortimentet bliver også udvidet med en eksklusiv specielblend Heartland-Filterkaffe, som er udviklet i samarbejde med det lokale fynske kafferisteri Kaffe Lars. Filterkaffebønnerne kommer fra Honduras, og de er naturligvis også økologiske og desuden en del af Comsa Projektet. Bønnerne er nyligt leveret, vil blive ristet i weekenden op til festivalen og kværnet på dagen for åbningen for at opnå den bedst mulige friskhed og kvalitet.

Foruden al den lækre kaffe kan man finde Nelle's udvalg af den klassiske lakridspibe, lækre sommerfulge-chokolader fra Sommerbird Organic, samt Baileyskaffe, Irishcoffée og varm Lumumba i kaffeboderne. I sommervarmen kan man også nyde den iskolde Iced Latte eller Cold Brew.

 

Beyond Coffee
Som et led i vores ønske om at blive en mere bæredygtig festival har vi indgået et samarbejde med Beyond Coffee omkring indsamlingen af kaffegrums fra alle Nelle's kaffebarer. Kaffegrumsen vil blive brugt i Beyond Coffees produktionen af spiselige svampe - bl.a. Østershatte som bruges på Christian F. Puglisis BÆST.

 Nelle’s kaffebar i Pantheonsgade, Odense. Foto:  odenses-gader

Nelle’s kaffebar i Pantheonsgade, Odense. Foto: odenses-gader

 Kaffe Lars' kafferisteri

Kaffe Lars' kafferisteri

 Østershatte fra Beyond Coffee

Østershatte fra Beyond Coffee

Juliane Lassen