AVPD

Artrium er Heartlands nye scene for kunsten på festivalen. Scenen, der er udformet som en pavillon, er skabt af den danske kunstnerduo AVPD og vil med sit åbne men skarpe arkitektoniske format danne centrum for ART-programmet på festivalen. I den nybyggede pavillon kan publikum ”træde ind” i kunsten, når scenen huser det nye interaktive Art & Audience-program og Virtual Reality-kunstværket Peperit 2.0, som er skabt af den danske kunstner Sophie Hjerl

Det er den danske kunstnerduo AVPD, der har skabt pavillon-scene, kommissioneret af Heartland. Bag duoen står Aslak Vibæk (f. 1974) og Peter Døssing (f. 1974), der har siden de blev færdiguddannet på Det Danske Kongelige Kunstakademis Billedskoler i 2003 har arbejdet i feltet mellem kunst og arkitektur. 

Deres praksis omfatter installatoriske projekter, der integrerer sig i en given arkitektonisk kontekst. I forlængelse af den praksis har de samarbejdet med forskellige tegnestuer om byrumskonkurrencer og bl.a. vundet 2. pladsen i konkurrencen for Ny Nørreport i samarbejde med EBD arkitekter. AVPD arbejder med arkitekturintegrerede kunstværker og har senest i samarbejde Arkitema og Christoffer Harlang Architects skabt en stedspecifik udsmykning til det ny Hammershus Besøgscenter. AVPD har udstillet i ind- og udland bl.a. på ARKEN og Kunsten i Aalborg samt MUSAC i Spanien og MoA i Seoul og er repræsenteret i offentlige og private samlinger i ind- og udland. 

Egeskov Slot er verdenskendt for sine renæssancehaver. Artrium tager sit afsæt i renæssancens og barokkens geometriske mønstre, som spejler sig over renæssancehavens akser i kvadratiske former. Grundstrukturen for Artrium er ligeledes baseret på et geometrisk princip, der italesætter renæssancens symmetriske rum ved sin asymmetri. Geometrien i Artrium er kvasi-krystalinsk og forskyder sig uendeligt og asymmetrisk i en række krystallinske rum, som i kraft af vægfladernes varierende gennemsigtighed og materialitet forskyder den besøgendes blik og skaber nye forbindelser mellem rum, menneske og sted.

Artrium vil være et tilbagevende element på Heartland over de næste år, hvor pavillonscenen fortsat vil danne centrum for kunsten på Heartland.

 
AVPD _700x700.jpg
 
 
 
AVPD_Portrait_2019.jpeg

Heartland Art er støttet af Beckett-Fonden og Øernes Kunstfond.