Matt Orlando

Efter en lang karriere i spidsen for nogle af verdens mest velrenommerede køkkener (Noma, PerSe, The Fat Duck) åbnede amerikansk-fødte Matt Orlando sin første restaurant, Amass, på Københavns Refshaleø i sommeren 2013.

Amass blev hurtigt kendt for sin (dengang) afsides beliggenhed i et tidligere værktøjsdepot for det hedengangne skibsværft B&W med syv meter til loftet, graffiti på væggene, hiphop i højtalerne og sin 600 m2 store køkkenhave. Men det, der for alvor skulle komme til at definere Amass og Matt Orlandos køkken og resonere globalt, var en seriøs ansvarstagen over for miljøet og problematikken omkring madspild. I Matts køkken bliver produkter, som de fleste ville opfatte som biprodukter, betragtet på lige fod med de fineste udskæringer.

Efter mange år med drømme om eget bryggeri og et 100% økologisk mikrobryggeri slog dørene til Broaden & Build endelig op i begyndelsen af 2019. Et bryggeri, bar og restaurant i ét; blot nogle få hundrede meter fra Amass, hvor Matt kunne få mulighed for at adaptere sin tankegang til et nyt medium, nemlig øllet.
Med Broaden & Build vil Matt kombinere den kreative tilgang til lokale råvarer, som kendetegner de sidste 10 års kulinariske udvikling i Skandinavien, med moderne mikrobryggeriers balancegang mellem teknik og tradition. Helt konkret vil det betyde, at de ingredienser, man finder på menuen på Amass, vil blive introduceret til bryggeprocessen på nye og innovative måder som eksempelvisen IPA med tørrede solbærblade, en gose med fermenteret rabarber og en stout med sortnet pære.

Oplev Matt Orlando på Tasteland-scenen her til sommer.

 
Matt orlando.jpg