Kadeau

Hvordan smager Fyn sidst i maj? Det får du svar på ved langbordet til Heartland Banquet i år. De bornholmske terroir-nørder fra Kadeau indtager Fyn med absolut og kreativ åbenhed, når de serverer fem retter, der giver et kulinarisk øjebliksbillede fra det fynske landskab.

Heartland har inviteret Kadeau til at stå for årets banquet og bedt dem overføre deres gastronomiske filosofi til det fynske. Naturen – den vilde og den tæmmede – er rygraden hos Kadeau, som dyrker smagen af det, der står uden for vinduet, smagen af regionens terroir.

Menuen bliver således resultatet af en helt tæt dialog med de lokale avlere og landmænd og restaurantens legesyge men superambitiøse kreativitet. Omgivelsernes mangfoldige smag af forsommer gastronomisk behandlet af Kadeau i en menu så frisk, at kridtstøvet endnu drysser fra menutavlen, når gæsterne indfinder sig ved bordene.

Læs mere om Heartland Banquet-oplevelsen nedenfor. Billetter kan købes her.

Heartland Banquet x Kadeau

Terroir-kollektivet Kadeau overtager i år Heartland Banquet sammen med lokale fynske producenter, og designer en helt særlig madoplevelse. De vil servere fem ultra-sæsonnære retter med dertilhørende drikkevaremenu med det bedste fra Fyn og kongeriget lige nu. Drikkemenuen er en del af oplevelsen, og består af både alkoholiske og ikke-alkoholiske drikke, så alle kan være med.

625 kr. inkl. drikkevarer.

Køb her

OBS! Husk at det ikke er muligt at deltage i Heartland Banquet x Kadeau uden billet til festivalen. Festivalbilletten skal købes separat.

Alle henvendelser vedr. Kadeau Banquet inkl. spørgsmål til menu bedes sendt til info@heartlandfestival.dk 
Der tages ikke særlige forbehold for allergier. Spørgsmål sendt direkte til Kadeau vil ikke blive besvaret.

 
Kadeau_Magnus.nicolai.rasmus.bornholm.jpg