Juno

Juno er et lille, økologisk håndværksbageri på 40m2 på Østerbro i København startet, ejet og drevet af Emil Glaser og Nina Schmiegelow. Deres filosofi bunder i at bruge de bedst mulige råvarer uden kompromiser – og med respekt for råvarerne og naturen – at transformere disse til brød og bagværk. Der arbejdes med landmænd fra både Danmark og Sverige –og helst så lokale som muligt.
Juno åbnede den 1. december 2017 og har lige fået søster-caféen, At the counter.

Emil er svensk og har tidligere arbejdet som kok på restauranter i både Danmark, Japan og Frankrig. Det var i Frankrig, at ideen om et bageri begyndte at vokse. En romantisk drøm om nybagt bagværk og lune surdejsbrød. Sammen med kæresten Nina, Cand merc. fra CBS, begyndte Emil at arbejde på en forretningsplan og sammen skabte de en platform, som gav lov til at folde ideer og drømme ud – så bageriet blev til virkelighed i december 2017.

Juno kan opleves i Bageriet.

 
juno2.jpg