Christian Bøjlund

UDSOLGT

Kokken og restauratøren Christian Bøjlund vil aarhusianerne noget. Med etableringen af sin restaurant, Frederiksgade42, har han siden 2015 gjort sit for at bringe byens borgere sammen om grøn og fælles mad.

Ud over restauranten i Frederiksgade laver kokke fra Frederiksgade42 mad til fællesspisning i lokalcenteret i Ankersgade. Her mødes op mod 200 aarhusianere til fælles langbordsmiddag én gang om måneden. For Christian Bøjlund er fællesspisningen et oplagt kulinarisk rum for udvikling af byen, hvor mennesker mødes på tværs af generationer og baggrund og præges og inspireres gennem grønne madoplevelser.

På Heartland sætter vi langbordet op for festivalens gæster i samarbejde med Frederiksgade42 og Faaborg-Midtfyn Kommune. Der er tale om én seating for 300 gæster. Menuen afspejler restaurantens 80/20-princip om klimabevidst men udogmatisk gastronomi, hvor grøntsager er i fokus, og kun en femtedel af ingredienserne på menuen er animalske.

Læs mere om Fællesmiddag-madoplevelsen nedenfor.

Fællesmiddag med Christian Bøjlund fra Frederiksgade42

Spis dig mæt sammen med 299 andre ved ét langbord på plænen foran Egeskov Slot. Menuen består af fem deleretter inkl. drikkevaremenu med og uden alkohol. Middagen er komponeret af Christian Bøjlund fra Frederiksgade42 | mad&vin, og udført i samarbejde med Faaborg-Midtfyns Kommunes borgere og køkkener. Menuen afspejler restaurantens 80/20-princip om klimabevidst, men udogmatisk gastronomi, hvor grøntsager er i fokus, og kun en femtedel af ingredienserne på menuen er animalske. Vi spiser den sammen, sådan som man gør overalt i landsbyerne og byerne i Faaborg-Midtfyn.

350 kr. inkl. drikkevarer

UDSOLGT

OBS! Husk at det ikke er muligt at deltage i Fællesmiddag uden billet til festivalen. Festivalbilletten skal købes separat.

 
christian bøjlund.jpg