Laid Back 40-års Jubilæum

Der bliver tale om en vaskeægte verdenspremiere, når duoen Laid Back for første gang optræder med deres 40-års jubilæumsshow med fuldt band. Tim Stahl og John Guldberg grundlagde Laid Back i slutningen af 70’erne og fik få år senere et verdensomspændende gennembrud med megahittene White Horse og Sunshine Reggae. I 1990 udgav de deres tredje evergreen med Bakerman, der blev ledsaget af en musikvideo af Lars Von Trier.

Kort inden Heartland udgiver duoen deres 14. studiealbum, som får titlen Healing Feeling. Så man kan glæde sig til en rejse gennem 40-års musikhistorie med både nye og gamle hits, når Laid Back indtager slotsparken ved Egeskov på torsdag den 30. maj.

LaidBack_700x700.jpg