Sophie Hjerl

Sophie Hjerl har baggrund i videokunst, skulptur og dans, men arbejder i dag også med Virtual Reality (VR). Med sit skulpturelle udtryk er hun optaget af, hvordan VR-mediet kan sætte beskueren i centrum og nærmest få dem til at indgå som en del af værket. 

Til Heartland har hun skabt et nyt værk, hvor gæsterne kan gå på opdagelse i kunsten. For første gang kan man opleve VR-kunst på Heartland, når Sophie Hjerls værk ”Peperit 2.0” vil tage gæsterne på en rejse, hvor målet er at give en oplevelse af at befinde sig i en overgangsfase mellem et sted og et andet. Værket vil køre på to VR-stationer under hele festivalen.

Sophie Hjerl er født i 1971 og er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi og i Koreografi og Komposition for dansere og musikere.

 
art Sophie Hjerl hexagon_700x700.jpg
 
 
art Sophie Hjerl portrait_700x700.jpg
 
 

Heartland Art er støttet af Beckett-Fonden og Øernes Kunstfond.

 
art2019Linda Duffieldart