David Shrigley

David Shrigley offentliggjort som første kunstner på ART-programmet for Heartland 2019.

Den anerkendte britiske kunstner David Shrigley vil udstille et nyt kæmpeværk skabt specielt til festivalen. Det store værk har titlen SWAN-THING og vil kunne opleves i voldgraven foran Egeskov Slot, hvor den vil stå – forhåbentlig omringet af slottets virkelige svaner.

David Shrigley udtaler om SWAN-THING:

Denne svane er det største kunstværk, jeg har lavet. Det er et værk, som er designet til at udfylde så stort et rum som muligt. Jeg ville gerne have lavet det større end slottet, men det var åbenbart ikke muligt. Men det optager stadig en masse plads – meget mere end de andre (ægte) svaner gør.

 
SWAN-THING_by_DavidShrigley.jpg
 

Om David Shrigley

David Shrigley er født i 1968 og voksede op i Leicester, inden han flyttede til Skotland for at læse ved Glasgow School of Art i 1988-1991.

Hans støvede-grå, vintermørke humor er blevet kaldt typisk glasgowisk efter byen, hvor han boede i 27 år. Han er i dag bosat i Brighton.

Han bevæger sig inden for adskillige medier, herunder tegninger, malerier, skulpturer, animation, performance og musik og har været udstillet over hele verden. Mest kendt er han nok for sine karakteristiske tegninger, som er blevet bragt i utallige aviser og magasiner.

David Shrigley blev han shortlisted til den prestigefyldte Turner Prize i forbindelse med sin udstilling Brain Activity på Hayward Gallery i London og modtog i 2016 en kommission til at udstille den syvmeter-høje skulptur Really Good på Trafalgar Square i London, hvor den kunne ses frem til marts 2018.

 
DavidShrigley_byCraigGibson_700x700.jpg
 

Vi er meget stolte over at have David Shrigley med på Heartland i år. Og specielt med hans største værk til dato. Han er en af Englands mest anerkendte kunstnere, og vi har længe været fascineret af hans skæve, satiriske univers, hvor han arbejder med temaer, der spejler hverdagsliv og menneskelige handlinger, som af en eller anden grund bare er virkelig sjove. En svane lyder måske ikke så sjov – men vi er sikre på, at den vil bringe smil frem på festivalen,” udtaler Rasmus Quistgaard og Janne Villadsen, der står bag ART-programmet på festivalen.

 

Heartland Art er støttet af Beckett-Fonden og Øernes Kunstfond.

 
art2019Linda Duffieldart