CPH:DOX x Heartland

Vi er stolte over at kunne er stolte over at kunne præsentere et helt særligt arrangement i samarbejde med CPH:DO ! Glæd dig til film efterfulgt af talk med smagsprøver - samt en enestående og bæredygtig middag kreereret af kokkene bag det økologiske landbrug MULD og Apollo i Apollo Kantine.

FILM & TALK: BIODIVERSITET - FAKTA & FØLELSER
Kl. 17.30-19.30
Hvorfor betyder det noget, hvordan vi producerer den mad, vi spiser - og hvilken forskel gør det for den verden, vi lever i? De spørgsmål er grundlæggende for Heartland, som sammen med CPH:DOX sætter fokus bæredygtighed, biodiversitet og gastronomi med en fantastisk film på Kunsthal Charlottenborg.

Se årets stærkeste og mest opmuntrende film om biodiversitet, 'The Biggest Little Farm' i Social Cinema på Charlottenborg.
Vi følger filmen op med en talk om smagen af biodiversitet.
I panelet sidder:
- Kim Wejendorp, Head of the Research and Development Kitchen hos Amass Restaurant og det økologiske mikrobryggeri Broaden & Build
- Carsten Rahbek, Professor i biodiversitet på Københavns Universitet
- Ane Rørdam Hoffmeyer, landmand og ejer af det økologiske landbrug MULD.
Samtalen modereres af madskribent, Marie Holm

Film, talk og smagsprøver: 125 kroner.
Book din billet til filmen i liket ovenfor.

MIDDAG: SMAGEN AF BIODIVERSITET:
Kl. 19.30-21.30
Efter filmen byder CPH:DOX, Heartland Festival, Apollo Bar og MULD velkommen til biodynamisk middag i Apollos kantine på Charlottenborg.
Kokkene Jens Vestergaard fra MULD og Frederik Bille Brahe fra Apollo serverer en grøn langbordsmiddag med økologiske og biodynamiske råvarer.

4 retter, family style: 300 kroner.
Book din billet til middagen i linket ovenfor. (OBS! Begrænset antal pladser)

Om filmen THE BIGGEST LITTLE FARM:
John og Molly Chester er næppe det første ægtepar, der har kastet sig ud i drømmen om at leve selvforsynende og i harmoni med naturen. Men de er muligvis de første, der så stædigt har holdt ved, er lykkedes med så meget - og har dokumenteret hele processen. John Chester, der er naturfotograf, har over syv år filmet parrets utrolige arbejde med at omdanne den golde, californiske ørkenjord til en frodig plantage. Parret oplever alt fra prærieulveangreb og insektsværme til skovbrande. Alligevel holder de sig fra pesticider og satser på biodiversitetens logik. Det er drømmen om et liv i harmoni med naturen, når den rent faktisk lykkes.

Augusta Glahn-Abrahamsen