#24 Heartland podcast: Günter Wallraff & Kristian Husted

 

WHO HAS THE RIGHTS TO HUMAN RIGHTS?

Moderator: Marc-Cristoph Wagner

Den samtale du skal lytte til nu fandt sted på sommerens Heartland Festival foran et live publikum på festivalens talk scene. De to deltagere er den legendariske tyske journalist Günter Wallraff og den danske forfatter og dramatiker Kristian Husted.

Omdrejningspunktet for samtalen er de seneste års flygtninge- og migrationsstrømme, og hvordan de flygtende bliver behandlet.

I samtalen giver de to deltagere et indblik i, hvordan flygtningestrømmen opleves indefra, og hvordan den medieskabte virkelighed og den politiske debat udvisker nuancerne i den reelle virkelighed. Hvad sker der med individet, når identitet og rettigheder bliver uløseligt forbundet med identiteten flygtning.

Og de to deltagere ved om nogen, hvad de taler om.

Günter Wallraff har i løbet af sin journalistiske karriere forklædt sig og udgivet sig for en række alter ego’er for at bevise og beskrive hykleri og diskrimination i det tyske samfund. Blandt andet har han udgivet sig for at være tyrkisk gæstearbejder og tysker med somalisk baggrund.

Kristian Husted udgav i 2018 bogen Vahid, der er en førstehåndsberetning fra livet som flygtning. Forklædt som iranske Vahid tog Husted turen op gennem Europa fra Lesbos i Grækenland for til sidst at ende i et dansk asylcenter.

Günter Wallraff taler tysk i denne samtale, men bliver løbende oversat af den tyske korrespondent for ARD Marc-Christoph Wagner, der også moderer samtalen.

Rigtig god fornøjelse!

Rasmus Laurvig - heartland18günterwallraff-1_1080x720.jpg
 
podcastLinda Duffieldpodcast