Se eller gense FRAADS 'Kindkys' live fra Heartland 2019

I dag offentliggøres en ny livevideo af FRAADS’ ’Kindkys’. Videoen indkapsler essensen af koncert-aktuelle FRAADS og er optaget under deres optræden på Heartland 2019.

 Når FRAADS’ energi og særegne udtryk udfolder sig på scenen, er man ikke i tvivl om, at gruppen vil rykke én. Kombinationen af kæk attitude, den varme charme og et tekstunivers, der smukt binder det absurde og spiddende med det skrøbelige og sære er svær at misse - og ikke mindst forklare når koncerten er slut.

 Men det er netop dét OPHAV Film har formået at indfange, da de i sommer optog FRAADS spille ’Kindkys’ live på Prxjects Stage på Heartland.

 Booker på Prxjects Stage Josefine Winding udtaler;

”FRAADS’ koncert var en af de oplevelser jeg ville ønske at alle vores festivalgæster havde nået at få. Men den unikke ramme som intimscenen Prxjects Stage skabte, var en stor del af grunden til, at det blev sådan. Det klædte gruppen at være helt oppe i ansigtet på den intime skare som publikum udgjorde, da musikkens tyngde og rapper Papa Erotics’ persona er af en sådan kaliber, at man gerne vil have dem helt tæt på”.

 

Videoen er præsenteret i samarbejde mellem Heartland, FRAADS og Mercedes Prxjects.