Rasmus Munk, Alchemist

Rasmus Munk (f. 1991) er chefkok og medejer af gourmetrestauranten Alchemist, som han åbnede i 2015 i København, og som snart genåbner i nye og større lokaler på Refshaleøen.

Rasmus Munk er opvokset i Randers og var ifølge ham selv forudbestemt til at blive alt andet end kok. Skæbnen ville dog noget andet for Rasmus, der på en vens opfordring startede i et kokkeforløb på Silkeborg Teknisk Skole direkte efter 9. klasse. Kokkefaget åbnede en helt ny verden for ham og efter flere år i udlandet – blandt andet som assisterende køkkenchef på Michelin-restauranten North Road i London – blev Rasmus som blot 22-årig chefkok på restaurant TreeTop i Vejle. Her begyndte Rasmus at kombinere ingredienser, teksturer og smage på nye måder. Det førte til åbningen af Alchemist på Østerbro i København i 2015.

På Heartland 2019 kan man møde Rasmus Munk, når han holder oplæg på Tasteland-scenen. Her vil han blandt andet fortælle mere om sine visioner for Alchemist .

Rasmus+Munk_3_by+S%C3%B8ren+Gammelmark.jpg