The Raconteurs

11 år efter udgivelsen af deres Grammy-hædrede album Consolers of the Lonely vender amerikanske The Raconteurs tilbage til Danmark, når de gæster Heartland 2019 til sommer. The Raconteurs er et superband, som består af den tidligere The White Stripes-frontmand, Jack White, singer-songwriter Brendan Benson samt bassist Jack Lawrence og trommeslager Patrick Keeler, der begge har en fortid i garagerockbandet The Greenhornes.

Bandet kom til verden i 2005, da White og Benson fandt sammen og skrev bandets hidtil største hit Steady, As She Goes. Det førte sidenhen til to succesfulde album, Broken Boy Soldiers og førnævnte Consolers of the Lonely. Senere i år er The Raconteurs klar med et nyt album, som man formentlig vil kunne få smagsprøver på ved Egeskov Slot til sommer.

The+Raconteurs+Approved+Press+Photo+%231+by+Steven+Sebring-kopi.jpg