Katinka

Den danske kvartet Katinka med Katinka Bjerregaard i front har de senere år markeret sig som et af dansk musiks største stjerneskud. Det har de modtaget flere beviser for: Steppeulven som ’Årets håb’ i 2017 og året efter Carl Prisen som ’Årets komponist - pop’ for debutalbummet Vi er ikke kønne nok til at dansefra 2017. I 2018 udkom bandets andet album Vokseværk, der ligesom debuten har Katinka Bjerregaards personlige og hudløst ærlige sangskrivning som det primære omdrejningspunkt.

 Katinka Bjerregaard gæster Heartland for tredje gang, efter hun i 2017 var med til at fortolke den dengang nyligt afdøde Leonard Cohen i hyldestshowet ”På Danske Læber”, mens hun sidste år gennemførte en højskolesang-salon for de yngste festivalgængere i Hjerteland.

Katinka_2018_07%2B-%2BCredit%2BDaniel%2BBuchwald.jpg