Connan Mockasin

I efteråret udgav psychpopprinsen Connan Mockasin sit første album i fem år, Jassbusters, hvor han igen demonstrerede sin enestående evne til at blande genrer som jazz, soul, R&B og psykedelisk pop i en stor, velklingende pærevælling. I løbet af karrieren har Connan Mockasin samarbejdet med en lang række musikere såsom James Blake, Ariel Pink og ikke mindst Heartland-aktuelle Charlotte Gainsbourg, som han eftersigende skulle have skrevet et nummer om på Jassbusters.

Ved siden af sin karriere som musiker har Mockasin også instrueret den fem-delte film Bostyn ’n Dobsyn. Han spiller selv hovedrollen i filmen – under sit borgerlige navn Connan Tant Hosford.

Connan+Mockasin+credit+Sam+Kristofski.jpg