Charlotte Gainsbourg

Siden debuten i 1984 har Charlotte Gainsbourg opbygget et fuldstændigt uantasteligt CV som sanger og skuespiller. Fra Lars von Trier til Daft Punk og Paul McCartney: Hun har arbejdet med alle, vundet et hav af priser – inklusiv en pris som bedste skuespillerinde i Cannes for Antichrist– og har samtidig formået at udvikle et dybt personligt udtryk som musiker. Hendes umiskendeligt franske take på new wave-inspireret elektropop emmer af melankoli, sex og sørgmodig refleksion.

Charlotte Gainsbourgs seneste album, Rest fra 2017, blev således fremhævet som et af årets bedste album hos toneangivende magasiner og aviser som Pitchfork, The Guardian og The Independent.

 
COLLIER SHORR 5.jpg