RAG'N'BONE MAN

Greenfield Stage, lørdag d. 2. juni kl. 19.45
Britiske Rag’n’Bone Man – med det borgerlige navn Rory Graham – er en af de største soul-stemmer til at komme ud af Storbritannien de senere år. Det bevidste han blandet andet da han tidligere på året modtog en Brit Award for British Breakthrough Act og den prestigefyldte Brits Critics Choice award; en pris som tidligere er gået til blandt andre Adele, Sam Smith og Florence + The Machine. I februar udgav han debutalbummet Human, der i den første uge solgte over 117.000 eksemplarer i England, hvilket gør albummet til det bedst sælgende af en mandlig artist i dette årti. Human er også titlen på den 32-årige sangers gennembrudshit, der sidste år gik nummer 1 over hele Europa. Med Rag’nBone Man kan man se frem til en intens og kuldegysfremkaldende oplevelse på næste års Heartland Festival -  en koncert i selskab med manden, der ifølge anmeldere leverede ”den komplette oplevelse”, som ”vil gå over i historien som en af de bedste”, da han besøgte Danmark i sommer.

Janne Villadsen