Bad

 

Badefaciliteter
Bor du på vores campingområde, Dreamland, er der gratis badefaciliteter.

Betalingsmetoder
På Heartland vil vi gerne give vores gæster en bekvem festivaloplevelse, hvor der er fuldt fokus på MUSIC, ART, TALKS og FOOD og ikke lange køer. Derfor er vi fra i år en kontantløs festival. Almindelige betalingskort kan bruges overalt på festivalpladsen, og en lang række boder og restauranter modtager også betaling via MobilePay. Hvis du har kontanter med til Heartland, kan du indsætte dem på et Cash Card, som du kan bruge i alle mad- og drikkeboder og restauranter på både festivalpladsen og campingområdet.
OBS: At Heartland er en kontantløs festival betyder også, at der ikke er hæveautomater på festivalpladsen i år.

Børn
Børn op til 6 år kommer gratis ind på Heartland i selskab med en voksen med en gyldig billet. Vi opfordrer alle forældre og værger til at udvise fornuft og forsigtighed: Sørg for at beskytte de små ører ordentligt og undgå at bringe meget små børn for tæt på scenerne under koncerter. Børn fra 6 år til og med 12 år skal have børnebillet for at få adgang til festivalpladsen og børnecampingpas for at få adgang til campingpladsen. Børn på 13 og opefter skal have almindelige billetter. 

Glemte sager
Heartland har et hittegodskontor på festivalpladsen, hvor du kan henvende dig, hvis du har mistet din telefon, din jakke eller andet. Kontoret ligger i forlængelse af garderoben som første telt på højre hånd, når man kommer ind på pladsen. 
Umiddelbart efter Heartland overdrages alt hittegods til politiets hittegodskontor:
Hittegodskontoret, Fyns Politi
Rugårdsvej 103C
5000 Odense C
Tlf. 114

Hvad må ikke medbringes på Heartland?

  • Kameraudstyr: Det er ikke tilladt at medbringe selfiesticks, båndoptagere, videokameraer eller professionelle fotokameraer, fotokameraer med aftageligt objektiv eller stativer på festivalpladsen. Mobiltelefoner, videokameraer og fotokameraer i lommestørrelse er tilladt.

  • Mad og drikke: Det er ikke tilladt at medbringe egne føde- og drikkevarer på festivalpladsen. Det er derimod tilladt at medbringe egne føde- og drikkevarer på campingområdet.

  • Stole: Campingstole og lign. må medbringes på campingområdet, men ikke på selve festivalpladsen.

  • Tasker på festivalpladsen (gælder ikke camping): Heartland opfordrer alle gæster til at undlade at medbringe rygsække og store tasker, og i stedet bruger små tasker som kan bæres i favnen. Hvis man medbringer rygsæk, store taske etc., må man forvente længere ventetid, da tasken skal visiteres.

  • Paraplyer: Paraplyer er ikke tilladt på festivalpladsen. Heartland opfordrer alle gæster til at medbringe regntøj, skulle vejret ikke være med os.

Mobilopladning
Hvis du ikke ønsker at efterlade din telefon ved en ladestation, når den skal oplades, kan du med fordel benytte Volt. Hos Volt får du en lommevenlig mobiloplader, der gør det muligt at lade telefonen op, imens du er på farten. Når opladeren er tom kan denne nemt og bekvemt ombyttes til en ny.

Ordensreglement

  • Adfærd: Heartland accepterer ikke vold, racisme og sexisme. Hvis du bliver udsat for denne form for adfærd eller ser andre, der bliver udsat for den slags, så henvend dig omgående til en af vores vagter.

  • Alkohol: Der serveres ikke alkohol til unge under 18 år.

  • Euforiserende stoffer: Det er ikke tilladt at indtage, anvende eller sælge euforiserende stoffer på festival- og campingområdet.

  • Husdyr: Ingen husdyr må medbringes på festival- og campingområdet.

  • Gaspatroner: Det er ikke tilladt at bruge gaspatroner på festival- og campingområdet.

  • Indtrængen: Al uautoriseret indtrængen på festival- og campingområdet er ikke tilladt.

  • Vold, slagsmål og truende adfærd: Ingen tilfælde af vold, aggressiv eller truende adfærd accepteres på festival- og campingområdet.

  • Åben ild: Brug af åben ild er ikke tilladt - hverken på festivalpladsen eller campingområdet.

  • Overtrædelse af ordensreglementet i sin helhed kan medføre påtale, bortvisning og/eller politianmeldelse. Såfremt en ung under 18 år ikke overholder ordensreglementet, vil der udover ovennævnte sanktioner, kunne ske underretning til relevante myndigheder samt forældre.

Vandposter
Der vil være vandposter at finde på festivalpladsen. 

Åbningtider
Festivalpladsen
Torsdag d. 30. maj: 12.00 - 03.00
Fredag d. 31. maj: 10.00 - 03.00
Lørdag d. 1. juni: 10.00 - 03.00

Campingområdet
TBA