Sing Tehus

Sing Tehus

I år kan du nyde en god kop te på festivalpladsen, når Mette Marie Kjær for første gang på Heartland Festival åbner en lille te-pavillion i det Japanske Hjørne på Riverside. Mette står bag Sing Tehus, der er det første tehus af sin art i Danmark, med et stort fokus på den asiatiske tekultur med et særligt blik på sundhed og kvalitet. På dette års festival vil Mette og hendes kollegaer dele ud af deres enorme viden om te og dens mange kvaliteter og servere den perfekt bryggede kop for gæsterne.

Japansk te-meditation

Kom til morgen-te-ceremoni med Mette Marie Kjær fra Sing Tehus. Her kan du opleve og smage den japanske matcha te, der betegnes som den mest sofistikerede af de japanske teer, da den har særlig gode sundhedsfremmende egenskaber, samt kendes fra den traditionelle japanske te-ceremoni. Der vil ud over te-servering blive inviteret til afslapning på måtter og ansigtsmasker med te.
Denne madoplevelse kræver billet

Køb din billet her

Bio

Mette Marie Kjær åbnede Sing Tehus den 17. november 2006. Med en baggrund som billedkunstner, var det de kunstneriske elementer i den asiatiske tekultur, herunder den japanske teceremoni, der først fængede og viste vejen til en stor og spændende verden med te. Te er en af hjørnestenene i den japanske kultur, og den japanske teceremoni, fra 1600 tallet, indeholder en kompleksitet, der tager mange års studier at sætte sig ind i. Sing Tehus har siden 2006, arbejdet for at udbrede kendskabet til den inspirerende kultur og ikke mindst de smagfulde teer.