Lone Frank & Christian Groes

DATINGENS TIDSALDER – HVAD BLIVER DER AF KÆRLIGHEDEN?

Denne talk vil blive afholdt på dansk.

Med nye datingapps og flygtige forhold er forestillinger om kærlighed og parforhold under forandring. Under overskriften Datingens tidsalder – hvad bliver der af kærligheden? vil videnskabsjournalist Lone Frank og antropolog Christian Groes i en talk angribe emnet fra den naturvidenskabelige og den samfundsvidenskabelige vinkel. Frank og Groes vil blandt andet kommenterer eksempler fra programmet ”Gift ved første blik”.

 Videnskabsjournalisten og forfatteren Lone Frank har etableret sig som en af Danmarks betydeligste videnskabsjournalister via sine bøger, foredrag og radioprogrammer og er kendt som en markant meningsdanner inden for sundhed, medicin, teknologi og etik.

Hjernens forhold til lyst, sex og kærlighed har også været hovedtemaer i hendes bøger.

Christian Groes er en prisvindende kønsforsker og antropolog, og han har markeret sig med en række bøger og artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter om emner som køn, erotisk kapital og dating. Siden sin udgivelse af debatbogen Sex i grænselandet i 2006 har han jævnligt deltaget i offentlige debatter i medierne. Netop nu er han i gang med at lave det første omfattende studie af sugardating sammen med kolleger fra Aarhus Universitet og fra Reden Ung/Reden København.

Heartland Talks er skabt i samarbejde med en række af Danmarks stærkeste forlag, bl.a. Gyldendal, People’s Press, Lindhardt & Ringhof, Informations Forlag og Gads Forlag.