Hala Ma Deli fællesmiddag

Hala Ma Deli fællesmiddag

Fynsk plantebistro

Når kollektivet bag Hala Ma Deli dækker op til 100% grøn fællesmiddag på Heartland kan gæsterne se frem til en improviseret middag baseret på de bedste grøntsager, Fyn har at byde på.

Der vil blive serveret en menu med snacks, fem grønne deleretter serveret på store fade og slutteligt en dessert. Bordet får Hala Ma Deli hjælp til at dække af lokale fynboer. De vil sørge for en ægte fynsk oplevelse, når de selv stiller op med tjeneste, porcelæn og pynt på græsplænen. Der er helt sikkert garanteret højt til loftet, god stemning og dejlig vin.

Hala ma Deli er et kollektiv af seks gamle venner; to kokke, en kunstner, en fotograf, en arkitekt og en smed.

Sammen åbnede de den vegetariske restaurant ”Baka d’ Busk” på Rantzausgade i 2019. Både fordi de synes, det kunne være sjovt at gøre sammen, men også fordi de savnede et sted, der både var afslappet og demokratisk – kombineret med et højt niveau af råvarer og vin.

Fredag kl. 18    

Køb billetter her:

OBS! Husk, at det ikke er muligt at deltage i middagen uden billet til festivalen. Festivalbilletten skal købes separat.