Claus Meyer

Claus Meyer

Claus Meyer gæster for første gang Heartland. Her vil du blandt andet kunne opleve ham på Tasteland scenen, hvor han vil tage os 360 grader rundt om strandkrabben og dens liv og levned i de danske farvande samt dele sin opskrift på en velsmagende krabbebisque. Blandt andet vil man opleve en live demonstration af, hvordan man laver krabbebisque.

Claus Meyer Nielsen er selvlært tv-kok, kogebogsforfatter, og virksomhedsejer. Meyer blev kendt som tv-kok i Meyers Køkken og har siden været med til at oprette en lang række virksomheder heriblandt Meyers Madhus, Meyers Deli og Meyers Bageri, og han er medgrundlægger af noma. Claus er Danmarks mest kendte gastronomiske iværksætter med et erklæret mål om at ændre madkulturen i Danmark – til det bedre.