Cat Power

Dag: Fredag
Scene: TBA

Den amerikanske singer-songwriter og indie-rocker Cat Power, med det borgerlige navn Chan Marshall, gæster Heartland for anden gang efter sin anmelderroste koncert i 2017. Hun er blevet kaldt ’dronningen af sadcore’, men selv ser hun sin musik som ’triumferende’. Og man må sige, at hendes 25-år-lange karriere indtil videre har budt på adskillige triumfer med 2006-albummet The Greatest som et af de største højdepunkter.

Siden da har Cat Power udgivet sit 10. studiealbum, Wanderer. Hun beskriver selv udgivelsen som et album, der handler om hendes livsrejse op til det punkt. En rejse der altså nu bringer hende tilbage til Midtfyn og Heartland 2020.