Brian Wilson m. Al Jardine & Blondie Chaplin

Dag: Fredag
Scene: TBA

Paul McCartney udråbte ham som ”en af de store amerikanske genier”, da The Beach Boys-grundlægger og frontmand Brian Wilson blev optaget i ’Songwriters Hall of Fame’ i 2000. Den dobbelte Grammy-modtager er bredt anerkendt som en af det 20. århundredes mest markante sangskrivere og musikere og rangerede som nummer 12 på Rolling Stones liste over historiens største sangskrivere og nummer 52 på deres liste over største sangere nogensinde. Hans indflydelse kan tydeligt ses i dag, hvor hans produktioner har inspireret en lang række af tidens største bands som Tame Impala, Grizzly Bear og Fleet Foxes.

Med 11 soloalbum og hele 30 studiealbum med The Beach Boys indtager Brian Wilson slotsparken ved Egeskov Slot med et imponerende bagkatalog, hvor de fleste med garanti kan synge med på Good Vibrations, Barbara Ann, Sloop John B og alle de andre klassikere