Beck

Dag: Lørdag
Scene: TBA

Den amerikanske legende Beck har i mere end 30 år været en af de mest markante musikere på den internationale musikscene. Han fik sit store gennembrud i 1994 med albummet Mellow Gold og ikke mindst singlen Loser, som efterhånden har vundet status som en moderne klassiker. Den produktive 49-årige kunstner udgav i november 2019 sit 14. album Hyperspace og er gennem årene blevet for kendt for sin evne til at nedbryde de traditionelle genrekonventioner og derigennem skabe unikke værker. I løbet af karrieren har han derfor beskæftiget sig med alt fra americana, folk og country over hiphop, funk og soul til psykedelisk og alternativ rock.

Der er derfor lagt op til en uforudsigelig koncert, når han gæster sommerens Heartland, men mon ikke der bliver plads til hits som Where It’s At, E-Pro, Dreams, Up All Night og selvfølgelig Loser.