Art

Heartlands ART-program er skabt for at vise, at samtidskunst kan være relevant for alle.

Overalt i Egeskovs Slotspark vil man opleve kunsten; som en integreret del af festivalen, som overraskelse i sin form og som noget man lige frem kan tage del i. Fælles for alle værkerne er, at det er hensigten at skubbe til, måske endda forskyde, vores tyngepunkt en smule - socialt, kulturelt, eksistentielt eller politisk. I år præsenterer vi også en helt ny scenen, kun for kunsten, nemlig Artrium.

Heartland Art er støttet af Beckett-Fonden og Øernes Kunstfond.

 
 
Heartland_Art_1080x1080mm_It's Urgent.jpg

It’s Urgent!
Curated by Hans Ulrich Obrist

Heartland Festival og Kunsthal Charlottenborg skaber landsdækkende kunstudstilling under forårets valgkamp. En række af verdens mest anerkendte kunstnere kommenterer den aktuelle politiske situation på reklamepaneler rundt i hele Danmark. Det sker som del af udstillingen ’It’s Urgent!’ skabt af stjernekurator Hans Ulrich Obrist.

Hans Ulrich Obrist er flere gange blevet kåret som kunstverdenens nummer 1 af det respekterede kunstmagasin ArtReview, der hvert år laver en top-100 liste over kunstverdenens mest indflydelsesrige personer. Hans Ulrich Obrist, der til daglig er direktør på Serpentine Galleries i London, optrådte sidste år i samtale med Salman Rushdie på Heartland og har tidligere kurateret udstillingen ’TAKE ME (I’m Yours)’ på Kunsthal Charlottenborg.

Værkerne udstilles på reklamepaneler over hele Danmark i maj og juni og udstillingen vises samlet under Heartland fra
30. maj – 1. juni 2019 og efterfølgende i gården på Kunsthal Charlottenborg fra 18. juni – 11. august 2019.

Læs mere her

 
 

David Shrigley

Den anerkendte britiske kunstner David Shrigley vil udstille et nyt kæmpeværk skabt specielt til festivalen. Det store værk har titlen SWAN-THING og vil kunne opleves i voldgraven foran Egeskov Slot, hvor den vil stå – forhåbentlig omringet af slottets virkelige svaner.

David Shrigley er født i 1968 og voksede op i Leicester, inden han flyttede til Skotland for at læse ved Glasgow School of Art i 1988-1991.Hans støvede-grå, vintermørke humor er blevet kaldt typisk glasgowisk efter byen, hvor han boede i 27 år. Han er i dag bosat i Brighton.

Han bevæger sig inden for adskillige medier, herunder tegninger, malerier, skulpturer, animation, performance og musik og har været udstillet over hele verden. Mest kendt er han nok for sine karakteristiske tegninger, som er blevet bragt i utallige aviser og magasiner.

Læs mere her



Scan.jpg
 
 

Artrium: Heartlands nye scene for ART

Artrium er Heartlands nye scene for kunsten på festivalen. Scenen, der er udformet som en pavillon er skabt af den danske kunstnerduo AVPD og vil med sit åbne men skarpe arkitektoniske format danne centrum for ART programmet på festivalen. I den nybyggede pavillon kan publikum”træde ind” i kunsten når scenen huser det nye interaktive Art & Audience program og Virtual Reality kunstværket Peperit 2.0 skabt af den danske kunstner Sophie Hjerl. 

Læs mere om pavillonen og Art & Audience-programmet her

 
 
 

Art & Audience

Art & Audience er Heartland nye performance program, hvor de bærende elementer er inklusion og interaktion. Med andre ord er det her, hvor publikum kan blive en del af kunsten! Hver dag under festivalens tre dage, vil der være en til to performances i og omkring kunstens nye scene Artrium. 

De optrædende kunstnere er Lilibeth Cuenca Rasmussen i samarbejde med ART 2030, Jeannette Ehlers og Nana Francisca Schottländer mens Club Mafia vil lave en happening på scenen. De vil hver især vil arbejde med forskellige tematikker men fælles for dem alle er at de inviterer publikum til at deltage med frihed til at træde ind og ud af performancen.  

Læs mere om kunsterne og se programtider her

INTO THE DARK HR 2 photo Søren Meisner.jpg
 
 
 

Sophie Hjerl

Sophie Hjerl har baggrund i videokunst, skulptur og dans, men arbejder i dag også med Virtual Reality (VR). Med sit skulpturelle udtryk er hun optaget af, hvordan VR-mediet kan sætte beskueren i centrum og nærmest få dem til at indgå som en del af værket. 

Til Heartland har hun skabt et nyt værk, hvor gæsterne kan gå på opdagelse i kunsten. For første gang kan man opleve VR-kunst på Heartland, når Sophie Hjerls værk ”Peperit 2.0” vil tage gæsterne på en rejse, hvor målet er at give en oplevelse af at befinde sig i en overgangsfase mellem et sted og et andet. Værket vil køre på to VR-stationer under hele festivalen.

Læs mere her

 
 
 

Farshad Farzankia

Til Heartland vil Farzankia skabe sin største stedsspecifikke installation til dato, som enhver gæst vil komme til at opleve. Værket udgør nemlig Heartlands hovedindgang og vil udgøre det første farverige møde med festivalen samt sætte det sidste aftryk inden gæsterne igen forlader Heartland.

Læs mere her

 
 
 

Henrik Vibskov

På Heartland kan du opleve Henrik Vibskovs nyeste installation ”The Radish Arm Charm”. Den omfattende installation er inspireret af ideen om mødet mellem landbrug, natur og teknologi og opfordrer gæsterne til at interagere og forhold sig til værkets kontekst. Centralt placereret mod restauranten Musling Bistro vil værket være en oplevelse, som bidrager med et spiseligt tvist for festivalens gæster, men også for de spisende gæster på bistroen. 

Læs mere here