Food @ Home: Bag med Jesper Gøtz

Kigger du også længelsfuldt efter dem, der kan bage surdejsboller selv? Vi har allieret os med en af Danmarks bedste bagere, Heartland Bakery’s helt egen Jesper Gøtz fra Bread by Gøtz.

Du finder her både opskriften, ingredienslisten, så du kan bage løs.

Under livebagning d. 31. maj som en del af Heartland @ Home gav Jesper Gøtz et ekstra morgentip; nemlig til verdens bedste, nemme, hjemmepiskede smør. Se opskrift under bolledejen.

Opskrift på Heartland Surdejsboller:
HEARTLAND SURDEJSBOLLER 
6 boller á 130 g dej

Ingredienser:

390 g hvedemel (evt. mel fra Kornby Mølle)
320 g vand (lunkent) 
40 g fuldkornshvedemel (evt. mel fra Kornby Mølle)
45 g surdej 
10 g salt 

Tid og temperatur er essentielt når man skal lave et gode surdejsboller. Disse tider for dejføringen som beskrevet nedenfor er et godt udgangspunkt til en godt fermenteret dej. Du kan ændre tiderne så de passer bedst til din dag. Det tager i alt ca. 4 timer i alt fra du blander surdejen med de øvrige ingredienser til det skal i køleskab. Dagen efter bager du brødet.

Fremgangsmåde:

10.00 – Opfriskes surdejen fra dagen i forvejen.
11.00/12.00 – Start dejen. Bland først surdej og vand. Dernæst tilføres de øvrige ingredienser og ælter til dejen har en ensartet konsistens.
12.00 – Fold dejen
13.00 – Fold dejen
14.00 – Fold dejen
14:30 – Overfør dejen til din lufttæt container smurt med lidt olie.
15:00 – Sæt dejen i køleskab.

Lad dejen hvile i køleskabet i 12-18 timer. 
Opvarm din ovn til 250 grader.
Portionér og bag bollerne 15-20 minutter i oven. Put en kop vand i en bageplade og sæt nederst i ovnen.

Når der er gået ti minutter åbner du ovnen og slipper dampen ud, og bager videre 5-10 minutter ekstra til bollerne er gyldne og bunden lyder hul når du banker.

Opskrift på hjemmepisket smør

250 gr saltet smør
0,5-1 dl kærnemælk

Pisk det temperede smør lyst
Pisk herefter kærnemælken her i
Smag til med salt.

Spis med et par ansjoser på toppen og evt. revet citron.

May 14, 2020