Chimamanda Ngozi Adichie

Titel: TBA
Moderator: TBA

Vi er stolte over i år at kunne præsentere Chimamanda Ngozi Adichie som hovednavn på årets TALKS-program. Den prisvindende forfatter vil på festivalen deltage i en talk om emner som køn, race og repræsentation med udgangspunkt i sit forfatterskab. 

Hun er forfatteren bag adskillige bestsellers, herunder den toneangivende Americanah fra 2013, mens hendes TEDx talk We Should All Be Feminists fra 2012 er blevet samplet af Beyoncé på nummeret ***Flawless. Til sommer kan verdensikonet Chimamanda Ngozi Adichie opleves på Heartland i en talk, hvor hun med udgangspunkt i sit forfatterskab tager fat i emner som køn, race og repræsentation.

 

Programchef for Heartland Talks, Juliane Lassen, udtaler:

”Når Chimamanda Ngozi Adichie taler, lytter hele verden. Hun er en stor forfatter og en af de vigtigste stemmer i den globale samtale om feminisme og racisme. Hun taler med en helt unik blanding af charme og styrke. Jeg tror, Heartlands gæster vil blive både klogere og måske også inspirerede, når Adichie til sommer indtager Skandinaviens største samtalescene.”

 

Chimamanda Ngozi Adichie er født i Nigeria, men har siden boet, studeret og arbejdet over hele verden. Udover Nigeria har hun studeret i både USA, Skotland og Schweiz. Det går igen i hendes forfatterskab, som primært har fundet sin inspiration i den ofte tragiske nigerianske historie, men på grund af sine almengyldige emner har opnået global anerkendelse, som har kastet adskillige priser af sig.

 

  

 

Heartland Talks er skabt i samarbejde med en række af Danmarks stærkeste forlag, bl.a. Gyldendal, People’s Press, Lindhardt & Ringhof, Informations Forlag og Gads Forlag.

January 30, 2020