PRXJECTS BY MERCEDES-BENZ

PRXJECTS BY MERCEDES-BENZ på Heartland Festival 2017

Prxjects er et kulturlaboratorium skabt af Mercedes-Benz ud fra deres udviklingsfilosofi og deres kompromisløse tro på eksperimentets værdi i søgen efter det sublime og unikke.

Prxjects by Mercedes-Benz har således slået sit navn fast på den danske kulturscene inden for det sidste år, hvor de blandt andet har produceret musikvideoer og sat audiovisuelle koncerter op med artister som Liima, Blondage, Kwamie Liv, Kenton Slash Demon med flere.

Det er derfor med stor glæde, at Heartland Festival kan byde Prxjects og Mecedes-Benz velkommen som samarbejdspartnere om dette års kunstprogram samt partner på to unikke koncerter med Prxjetcs-artisterne August Rosenbaum og Soleima.

For den fremadstormende danske sangerinde Soleima bliver Heartland nemlig starten på en visuel tour skabt i samarbejde med Prxjects og Dark Matters. Og for den anerkendte pianist og komponist August Rosenbaum bliver Heartland-koncerten en verdenspremiere på hans debut-album, som han har arbejdet på gennem de sidste 5 år ved siden af hans projekter med Quadron, MØ og Det Kongelige Teater.