DAVID CARSTEN PEDERSEN X NIKOLAJ JUEL

Den karismatiske tv- og radiovært David Carsten Pedersen (kendt fra Jagttegn på Radio24syv og Vildmanden på TV2) medbringer en ny-skudt råbuk, der skal flås og parteres live. Publikum inviteres til at deltage i processen under kyndig vejledning af kokken Nikolaj Juel, kendt fra Walk on the wild side, og der er mulighed for at smage bl.a. råvildt tatar. Undervejs stilles gæsterne over for den etiske udfordring, som alle kødspisere ifølge jægeren bør stille sig selv; ville du kunne se din egen mad i øjnene? Efter oplægget er det muligt for deltagerne at lave vildtkebab sammen med Nikolaj Juel og David Carsten Pedersen over bålet.

Denne workshop handler om at se sin mad i øjnene, og hvad det vil sige at være jæger og naturmenneske i en moderne kontekst. David Carsten Pedersen fortæller levende og dedikeret om det ambivalente forhold, som jægeren har til byttet, hvor respekten for dyret og glæden over dets eksistens vejer mindst lige så tungt som værdien af det kød, som er resultatet af en succesfuld jagt.

IMG_1473.jpg
IMG_1477.jpg