THOMAS F. BORGEN

HVAD ER BANKERNES ROLLE OG ANSVAR I SAMFUNDET?
I samtale med Rune Lykkebjerg og publikum

Denne samtale foregår mellem Thomas F. Borgen, Rune Lykkeberg (moderator) og samtalens anden hovedperson, nemlig publikum i salen. Publikum og Lykkeberg er inviteret til at stille lige så kritiske spørgsmål, som de har lyst til, og få svar på hvordan banken forstår sig selv i forhold til samfundet. Meningen er at give forskellige perspektiver mulighed for at møde hinanden samt at forøge og nuancere vores viden om nogle af de mest vidtrækkende beslutninger og magtfulde aktører i vores samfund.

Det er første gang en dansk topchef offentligt er i direkte dialog med ca. 2.600 almindelige festivalgæster. Thomas F. Borgen er norsk født, 53 år gammel, topchef i Danmarks største bank, Danske Bank, og blev i 2017 vurderet af Berlingskes magtanalyse til at være Danmarks mest indflydelsesrige erhvervsmand. Rune Lykkeberg, chefredaktør på Information og en af landets skarpeste iagttagere af vores samfunds udvikling, modererer samtalen og starter med et forinterview, for at dække en række af de vigtigste spørgsmål.

Heartlands TALKS-programchef Rasmus Quistgaard udtaler: ”Det er vigtigt at skabe åbne, kritiske, konstruktive samtaler mellem borgere og vores samfunds mest indflydelsesrige aktører. Jeg tror vi ved for lidt om bankernes verden. Finansindustriens hovedpersoner skal have kritiske spørgsmål og vi skal aktivt opsøge en nuanceret viden om deres betydning i verden. Borgen er den helt rigtige at tale med: Efter min mening er han det tætteste den danske bankverden kommer på en statsminister.

Thomas-F.-Borgen.jpg