MITHU SANYAL & BODIL PEDERSEN

Talks Tent, lørdag d. 2. juni kl. 12.30

WHAT DO WE NEED TO UNDERSTAND ABOUT SEXUAL VIOLENCE?
Moderator: Anna von Sperling

Seksuel vold, overgreb og voldtægt er en emnekreds, der har fyldt danske og internationale medier de sidste to år på grund af en lang række begivenheder – fra nytårsovergrebene i Köln til #metoo. Emnerne er komplekse og præget af fordomme fra bl.a. vores kulturhistorie og fra fremstillinger på film, TV og i bøger.

Til denne samtale har vi inviteret to af de forskningsmæssigt mest solide stemmer til at hjælpe os med at forstå emnet. Mithu Sanyal har et internationalt overblik og er en af verdens førende forskere inden for den seksuelle volds kulturhistorie, og Bodil Pedersen er et af de mennesker i Danmark, der som forsker og behandler har de bedste forudsætninger for at forklare, hvordan emnet skal forstås i en dansk kontekst.

Mithu Sanyal (f. 1971 i Tyskland af polsk-indiske forældre) blev en af Europas mest omtalte kulturhistorikere efter sin banebrydende afhandling om de kvindelige kønsorganers kulturhistorie. Siden har hun også skrevet bogen Voldtægt, der gør op med meget af den uvidenhed og de fordomme, der hersker i vores kultur ifm. seksuel vold og overgreb.

Bodil Pedersen (f. 1946) er cand.psych., lektor emerita ved RUC og specialist i seksualiserede overgreb, traume og køn. Hun er medlem af Voldsobservatoriet samt en række internationale og danske forskningsnetværk med fokus på køn og vold. Via både behandlererfaring fra bl.a. Center for Voldtægtsofre på Rigshospitalet og mange års forskningspraksis er hun en af Danmarks førende eksperter inden for emnet.

Anna Von Sperling er journalist på Dagbladet Information, hvor hun særligt beskæftiger sig med emner som kultur, identitet og køn. Som kulturredaktør stod hun i 2016 bag Vidnesbyrd-projektet, hvor Information bragte fem kvinders personlige vidnesbyrd om voldtægt. Som et led i projektet, der modtog Publicistklubbens Fortællepris, opfordrede Information deres læsere til at bryde tabuet, kræve retten til deres egne fortællinger – og dele dem. Dette resulterede i mere end 170 henvendelser, hvoraf mange blev bragt i på Informations hjemmeside.

MithuSanyal.jpg