LORETTA NAPOLEONI & JILL BYRNIT

Loretta Napoleoni møder Jill Byrnit i en samtale ”Om krigsturisme”
Moderator: Jakob Sheikh

Krigsturisme findes. Det er typisk europæiske eller amerikanske velhavere, der køber sig til den mentale ekstremsport at blive fragtet ud til kampzonerne i fx Mellemøsten for at se slagmarken ved selvsyn.
Den internationalt anerkendte italienske forfatter og terrorforsker Loretta Napoleoni – kendt for sine bøger om Islamisk Stat og menneskesmugling - er ekspert i krigsturisme. På Heartland Festival 2017 går hun i samtale med Danmarks førende primatolog (ekspert i menneskeaber) Jill Byrnit, der kan fortælle om menneskedyrets naturlige fascination af krig. Samtalen modereres af Jakob Sheikh, forfatter og tidligere journalist på Politiken, der er ekspert i radikaliserede unge og danskere, der deltager i terror.

Talk_Loretta.jpg