CHRISTIAN F. PUGLISI X HEARTLAND BANQUET

Heartland Banquet er i år beværtet og kurateret af en af Danmarks dygtigste og mest ambitiøse kokke; Christian F. Puglisi.

Menuen (som også vil være tilgængelig i en vegetarversion) på dette års Heartland Banquet er:

  • Udvalg af Bæsts charcuterie med surdejsbrød fra Mirabelle
  • Hvide asparges fra Skyttes Gartneri med tonnato-sauce og kapers samt salat med frisk råmælksricotta
  • Manfreds tartar
  • Helstegt pattegris fra HindsholmGrisen med nye kartofler med ramsløgssmør samt grillet salat fra Skyttes Gartneri med sennep
  • Råmælksgelato med rabarber fra Skyttes Gartneri

Køb din billet her. 

Christian F. Puglisi er manden bag de anerkendte restauranter Manfreds, Bæst, Mirabelle og ikke mindst Michelin-restauranten Relæ, der trods deres forskellige udtryk alle har fokus på enkel mad af høj kvalitet samt økologi og lokale råvarer. Derfor er det i sandhed en stor glæde, at vi i år kan præsentere et særligt Heartland-sammensat terroir-repertoire af nye og gamle klassikere fra Christian F. Puglisis restauranter samt nogle af landets bedste råvareproducenter Skyttes Gartneri og HindsholmGrisen fra Fyn.

På Heartland Banquet har du en unik mulighed for at få det hele på én gang, når du kan smage på de saftige brød fra Mirabelle, hjemmelavet charcuteri fra Bæst, den famøse tartar fra Manfreds og de yndefulde planteretter fra Relæ. Christian F. Puglisi x Heartland Banquet byder nemlig på en 5-retters farm to table-festmiddag baseret på førsteklasses råvarer fra dedikerede bønder. I baren er der naturlige vine, hjemmebrygget cider og italienske cocktails, som også kan nydes på terrassen i solen.

 

Video produceret af FoodScene.

 

CICCHETTI

Forkæl dig selv med lækker vin og sprøde snacks, når Cicchetti til sommer kommer til Heartland.
Nina Krysiza Sørensen og Rikke Kolding Pedersen har skabt et italiensk paradis på Nørrebro i København. Restauranten hedder Cicchetti, fordi det er hvad, du finder på menuen. Cicchetti er små italienske snackserveringer, og det varierede udvalg har begejstret gæster såvel som anmeldere.
I år kan du smage de tre mest populære cicchettis på Heartland - nydes bedst med en spritz eller et køligt glas vin.
Menuen på Heartland er:
Aperitivo/snack-tallerken m. 4 forskellige cicchetti
- Arancino med hvide asparges fra Skyttes Gartneri, parmesan og citron
- Friteret cecina m. oliven og gedeost fra HKI/Gundestrup Mejeri og Bryghus
- Porchetta af gris fra HindsholmGrisen og syltet løg

cicchetti.jpg


Se et udvalg af Cicchettis delikate serveringer på deres Instagram.

HL4.jpeg
HL6.jpg

GOURMENSCH

Lær at lave mad over åben ild når Heartland og Gourmensch i år præsenterer en outdoor cooking-workshop, der finder sted i de smukke omgivelser på Egeskov Slot. På workshoppen kan du lære om bålteknikker, når du sammen med en lille skare af andre Heartland-gæster tilbereder en lækker bålmenu baseret på fynske råvarer. Menuen tilberedes og nydes i den rustikke Gourmensh Camp, hvor stemningen vil være uformel og hyggelig. De sprøde bålsnacks spiser vi, som de kommer af bålet, men tempoet vil være roligt, og der er også tid til at nyde et glas vin eller en kop blåkaffe. 

Menu:

  • Bålgrillet østers med dildmayo, dildolie, agurk, tangaske og skovsyre
  • Fremtidsmad: Båltilberedt bruschetta med friterede larver, dildmayo og frisk koriander
  • Fynsk sommerbuk grillet over bål med gran. Serveres med hø-røget nye kartofler som tilberedes i en Dutch Oven, bålgrillet portobellosvampe marineret i trøffelolie Samt grillet grønt

Drikkevarer:

  • 1 glas bobler til østers
  • 1 glas rødvin til vildtretten (alternativ 1 økologisk og alkoholfri saft)
    (Der vil være mulighed for at købe ekstra vin pr glas.)

Køb din billet her. Tøv ikke for længe, da der er et meget begrænset antal pladser.

Det praktiske:

  • Workshoppen finder sted
    • Fredag 1/6 kl. 11.00, 13.30, 15.30 og 17.30
    • Lørdag 2/6 kl. 11.00 (udsolgt), 13.30, 15.30 (udsolgt) og 17.30
  • 24 deltagere pr. arrangement
  • Workshoppen tager 1 time & 45 minutter
  • OBS: Berusede deltager bliver afvist pga. sikkerhed if. åbne bål. Også selvom der er købt billet.

I videoen nedenfor kan du få en fornemmelse af, hvordan det er at være med på en Gourmensch-workshop.

MUSLING BISTRO

Musling Bistro indtog sidste år Heartlands Vin og Skaldyrbar med et brag, når de serverede overdådige skaldyrsfade og lækker vin ved scenekanten til lyden af bl.a. Eddie Vedder og Bryan Ferry. I februar blev de honoreret med en BIB Gourmand i Michelin “bibelen” for deres omsorgsfulde, elegante og demokratiske tilgang til skaldyr og biovine. Vi skåler for, at de har sagt ja til at fortsætte successen på Heartland 2018.

Glæd dig til at Musling Bistro udvider med en ny serie cocktails på fynske råvarer skræddersyet til Heartland og en østers-bar i samarbejde med fynske Magelund Krebs & Vildt aka Krebse-Michael.

Følg med i Musling Bistros delikate serveringer her på deres Instagram.

 Foto Chris Tonnesen

Foto Chris Tonnesen

STEDSANS IN THE WOODS (udsolgt)


Stedsans in the Woods vil til sommer flytte deres koncept fra de dybe svenske skove til Egeskov Slot og præsentere Heartlands gæster for et af tidens mest radikale bud på, hvordan vi får mere natur ind i vores moderne livførelse. Ved søbredden på Egeskov kan du opleve en ganske særlig Heartland-version af Stedsans in the Woods, som er kurateret til omgivelserne på baggrund af fynske råvarer. En femretters menu, der mestendels er tilberedt på bål, vil blive serveret sammen med skønne safter og naturlige vine.
Da menuen (der også vil være tilgængelig i en vegetarversion) udelukkende er baseret på råvarer, der er klar til at blive høstet i slutningen af maj, kan vi først afsløre den ugen op til festivalen. Men vi lover, at det bliver stortartet.

Mette Helbæk og Flemming Hansen, som står bag Stedsans in the Woods, er sande pionere, og de to har gennem de sidste mange år været med til at redefinere, hvad en restaurantoplevelse kan være. Først med Stedsans på ØsterGro, hvor parret placerede en gourmetrestaurant midt i en grønsagshave på taget af en femetagers bygning på Østerbro i København, og nu siden 2017 med deres nyeste koncept, resortet Stedsans in the Woods, der faktisk også udgør parrets hjem. Stedsans in the Woods er et fortryllende stykke land ved bredden af Halla-søen i Bohult i Sydsverige. Mette Helbæk og Flemming Hansens nyskabende og gennemførte koncept har gennem årene affødt stor international opmærksomhed. For eksempel fra New York Magazine, der beskrev Stedsans som ”magical” og Vouge, der skrev: ”The whole thing feels like a dream world.”

Det er denne oplevelse, som Heartlands gæster nu kan tage del i, og vores FOOD-programdirektør, Emil Blauert udtaler: ”Mette Helbæk og Flemming Hansen er sande ’gastronauts’ af vores tid. Med deres smukke skov-resort peger de ud i en fremtid, hvor velsmag, bærerdygtighed og ansvarlighed går hånd i hånd, og jeg er så begejstret over, at Heartlands gæster nu får muligheden for at opleve en lille bid af dette unikke univers.”

Få et indblik i Stedsans in the Woods billedskønne univers på deres instagram.

 Foto: Stine Christiansen

Foto: Stine Christiansen

SWEET SNEAK STUDIO

Som noget ganske særligt har Sweet Sneak Studio og Heartland i år slået sig sammen om at præsentere en ekstraordinær spiseoplevelse, hvor der i en magisk time vil være fokus på sanselighed og velsmag. 

The Mad Cake Maze

Træd ind i den magiske labyrint og udforsk de hemmelige hjørner af slotsparken omkring Egeskov Slot.

Find vej rundt i labyrinten ved at samle fortryllede drinks og forførende godbidder fra syv fantastiske installationer. Delikate ruter fører til et spektakulært eftermiddagsteselskab fyldt med alle de kulinariske lækkerier, dit hjerte kunne begære.

The Mad Cake Maze finder sted 1. juni kl. 14.00-15.00 (UDSOLGT) og 17.00-18.00. Du kan købe din billet her, men skynd dig da der er et meget begrænset antal pladser.

heartland_cakemaze1.png
heartland_cakemaze2.png
 
heartland_cakemaze.jpg
2018-Sweet-Sneak-Studio-Group-Picture_.jpg

Om Sweet Sneak Studio
Sweet Sneak Studios historie startede for fem år siden med en række pop up-bagerier på unikke steder rundt omkring i København. Siden er Sweet Sneak Studio kommet langt, men en ting er stadig den samme - det handler om at samle folk omkring mad! I dag er Sweet Sneak Studio et kreativt bureau, der arbejder med at styrke virksomheders brands gennem mad og sanselighed.

THAISEN MA'HUS

Vi er glade for igen i år at få selskab af den fynske restaurant, der under Heartland rykker teltpælene op og for et par dage skifter Ringe ud med Egeskovs slotspark. Her kan du nyde en både fynsk og folkelig madoplevelse ved langeborde.

Hos Thaisen Ma’ Hus er grundidéen at levere ”det bedste fra Fyn”, og derfor er måltiderne baseret på de bedste fynske leverandører af kød, grønt, fisk, brød, ost, øl og sodavand – og meget gerne økologisk. Maden skabes af passionerede kokke, og alt er hjemmelavet. Thaisen Ma’hus arbejder på at minimere madspild, og bruger derfor deres råvarer på nye spændende måder. 
Målet er altid at skabe velsmagende, indbydende, sund og nærende mad og samtidig udnytte ressourcerne bedst muligt til gavn for os alle.

Thaisen vil også være tilstede på festivalpladsen med en smørrebrødsbod. 

Se de smukke og delikate serveringer på Thaisen Ma’hus’ Instagram.

 Så hyggeligt var det ved Thaisen Ma'hus' restaurant på Heartland 2017.

Så hyggeligt var det ved Thaisen Ma'hus' restaurant på Heartland 2017.