FØR VI SPISER (PODCAST) LIVE

Naturvin 101: Vinsmagning og talk med Lars Bjerregaard & Solfinn Danielsen (Rødder & Vin)

Før vi spiser er en podcastserie, der kommer hele vejen rundt om måltidet; psykologi, antropologi, håndværk, gæster, børn, retter, opbygning, historie anskueliggjort og belyst via samtaler med gæster, der har specialiseret sig i de enkelte emner. I denne specielle live-version af Før Vi Spiser får Lars Bjerregaard besøg af Solfinn Danielsen, forfatter af bogen Naturvin, importør af naturlig vin og indehaver af vinbutikken Rødder & Vin. De to vil igennem samltale, bekræfte fordomme, afkræfte forstokkede holdninger og snakke om den naturlige vins historie og fremtid. Publikum vil udover få lov at smage udvalgte vine, imens vi bliver klogere.

Lars Bjerregaard er værten, og han har i mange år været en af landets førende madskribenter; først som mangeårig restaurant- og madanmelder på Information, dernæst som madskribent på Vice Munchies og ved Politiken.