THE CINEMATIC ORCHESTRA

The Cinematic Orchestra er en britisk musikgruppe skabt af Jason Swinscoe i 1999. Med deres debutalbum Motion viste The Cinematic Orchestra for første gang sine stemningsfulde og emotionelle numre i en kombination af jazz og electronica og især hittet ”To Build A Home” fra 2007 gjorde gruppen til et verdensnavn. The Cinematic Orchestras musik er karakteriseret ved improvisation og filmiske elementer, som efter udgivelsen af koncert-konceptet In Motion (2009) er blevet en integreret del af deres musiske fremtoning. Jason Swinscoe er musikgruppens kunstneriske leder, der foruden ham består af tidligere DJ FOOD-medlem Patrick Carpenter, Luke Flowers, Tom Chant, Nick Ramm, Stuart McCallum og Phil France.