EDDIE VEDDER

Pearl Jam frontmanden Eddie Vedder spiller sin første danske solokoncert på sommerens Heartland Festival, der foregår den 2.-4. juni 2017 i de smukke omgivelser på Egeskov Slot på Fyn.

Med en musikkarriere der er mere end et kvart århundrede lang og millioner af fans verden over, er der tale om en vaskeægte rocklegende der til sommer optræder på Heartland Festival 2017, som det eneste sted i Skandinavien. Der hersker en global respekt om Eddie Vedders musik – både som forsanger i mastodontbandet Pearl Jam, men også som soloartist, hvor musikken er mere nedbarberet, og hvor hans liveoptrædener over årene har indeholdt både egne numre og Pearl Jam klassikere, samt covers af alt fra Neil Young, Bob Dylan og The Everly Brothers.

Se liveoptagelser fra Eddie Vedders første amerkanske soloturné i 2008 her: https://tinyurl.com/z2vjkab