MICHAEL KIWANUKA

Med sin guitar, en håndfuld strygere og en vokal med en hjerteskærende soulet karakter har britiske Michal Kiwanuka bragt lyden af 60'ernes amerikanske soul ind i det nye årtusind. En lyd der i 2012 sikrede ham den ærefulde Sound of the Year-pris som BBC giver til den mest lovende artist i britisk musikliv. Og når sammenligningerne er så betydningsfulde navne som Bill Withers, Van Morrison og Otis Redding er der god grund til at lytte godt efter, når Michael Kiwanuka stemmer i til sang. Det gjorde selveste Jack White i hvert fald, hvilket resulterede i udgivelsen af EP'en 'You've Got Nothing Left to Loose' i 2014 under White's pladeselskab Third Man Records. White selv producerede også EP'ens titelnummer. Selv har sangeren ikke været i Danmark siden en udsolgt koncert i Store Vega i 2012. Så det er tiltrængt at vi byder den folkede soulsanger tilbage til sit danske publikum til sommer. 

Den 27. maj udkommer Michael Kiwanukas 2. album der har fået titlen "Love & Hate". Første single fra albummet hedder "Black Man In A White World" og er ude nu.