ANNE LINNET

Ingen anden dansk sanger og sangskriver har som Anne Linnet printet sig ind i generationer af danskeres musikalske forståelse. Med hits som "Smuk & Dejlig", "Glor På Vinduer", "Barndommens Gade", "Tusind Stykker" og "Forårsdag" har hun ageret soundtrack til vores liv i mere end 40 år og hendes sange fremstår i dag lige så aktuelle som nogensinde før. Med Anne Linnet på scenen får Heartland Festival en samlende musikalsk oplevelse der med garanti vil vække tårer og begejstring hos publikum uanset alder musikalsk opdrag.