KIRIYAMA FAMILY

Islandske Kiriyama Family er navngivet efter en familie fra den brutale japanske roman Battle Royale, men deres musik er heldigvis noget mere fredelig. Elektropop-kvintetten slog igennem i hjemlandet for fem år siden og har siden etableret sig som et af Islands bedste liveartister.
Sidste år udgav de deres andet studiealbum med titlen Waiting for…, men ventetiden til deres første koncert i Danmark er heldigvis snart slut. Bandet beskriver sig selv som et mix mellem ”yacht rock, drømmepop og et Jean Claude Van Damme film-soundtrack”, så der bør være noget for enhver smag, når det eksperimenterende band kan opleves på Heartland.

Kiriyama-jpeg-1-2.jpg