LISS

Highland Stage, fredag d. 1. juni kl. 18.45
Den fremadstormende danske kvartet Liss brød igennem, mens de endnu var teenagere. Bandet kom på alles læber efter Pharrell Williams kastede sin kærlighed på den århusianske firkløver, da han gav bandets bare anden single Always airtime på sin radiokanal OtherTone. Kort tid efter denne fornemme verdenspræmiere lukkede Liss P3 Guld på landsdækkende tv. Alt dette uden officielt at have udgivet hverken EP eller album endnu.  

Siden den hæsblæsende start har Liss udgivet den anmelderroste debut-EP med den meget passende titel First. De skulle eftersigende arbejde benhårdt på at færdiggøre deres anden EP, så mon ikke der er masser af ny, dansevenlig pop at glæde sig til, når Liss indtager Egeskov Slot til sommer.

Liss 2018-2.JPG