LYKKE LI

Greenfield Stage, torsdag d. 31. maj kl. 19.30
I 2018 er de 10 år siden, at svenske Lykke Li bragede ind på den internationale musikscene med debutalbummet Youth Novels. Den 31-årige skåning har siden da etableret sig som en af verdens dygtigste sopraner på hits som I’m Good, I’m Gone, I Follow Rivers og Get Some. Over de seneste år har Lykke Li fået sønnen Dion og etableret superbandet LIV med kollegaer fra blandt andre Peter Bjorn and John og Miike Snow. Men når Li Lykke Timotej Zachrisson besøger Heartland Festival 2018, er det i den velkendte soloudgave – og formentlig med ny musik på scenen. Rygterne vil at sangerinden lige nu arbejder på opfølgeren til den anmelderroste 2014-udgivelse I Never Learn, hvor hun for alvor vender tilbage til pop-rødderne fra debutpladen.

Lykke.jpg