Heartlands anbefalinger til sommerlæsning 1/2

Sommertid er læsetid, og derfor har vi sammensat et lille udvalg af bøger, som vi vil anbefale, at du fordyber dig i henover sommeren.

Homo Deus_pic by @on.books.podcast.jpeg

Homo Deus

Yuval Noah Harari

Fremtiden er på alles læber, men Hararis seneste bog adskiller sig fra mængden af vor tids spåkoner, der spekulerer i, hvad nye teknologier eller tendenser mon kommer til at betyde i fremtiden. ‘Homo Deus’ handler om “the big picture”; hvordan er vi - disse overbegavede aber der opfører os som om, vi var guder - ved at forandre os? Og Harari skriver, så man glemmer alt om Netflix og Facebook!
— Rasmus Quistgaard, programchef TALKS & ART
hvad-jeg-taler-om_www.jpg

Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe

Haruki Murakami

Når man er færdig med at afvikle en festival, som man har forberedt i et helt år, opstår der altid en form for tomrum - vi kalder det festival-blues. Denne bog var et tiltrængt refleksionsrum for mig, da jeg læste den lige efter Heartland, men den kan helt sikkert bruges til at meditere over mange andre af livets situationer.
— Ulrik Ørum-Petersen, festivaldirektør og programchef MUSIC
Den flammende verden_pic by @susannekandrup.jpeg

Den flammende verden

Siri Hustvedt

Hustvedts feministiske epos er en rørende og tankevækkende bog, der med lige dele kærlighed og foragt portrættere et kunstmiljø i New York på en Kirkegaardsk manér, hvor fortællinger og fortællere flettes ind og ud af og i hinanden. Bogen kan sagtens læses på stranden, men forvent at den vil sætte gang i tanker, der varer langt efter, du har rejst dig fra sandet.
— Juliane Hartsø Lassen, Community Manager