#11 HEARTLAND PODCAST: Katrine K. Pedersen & Peter Kofod

Den 11. TALK i Heartland Podcast er en FUTURE TALK, og den hedder Frihed og privatliv i det 21. århundrede. Det er er en live-samtale fra Heartland 2017.

De to deltagere er forfatter og ekspert i medieudvikling Katrine K. Pedersen og journalist og internetaktivist Peter Kofod.

I samtalen diskuterer de, hvilke konsekvenser den stigende masseovervågning og den fortsatte digitalisering af samfundet har for vores privatliv, personlige frihed og det offentlige rum i det hele taget. De taler om, hvordan virkeligheden – og ikke mindst fremtiden – ser ud for demokratiet og retssikkerheden i både nationalt og globalt perspektiv.

Samtalen modereres af foredragsholder, debattør og feminist Emma Holten.

Future Talks 2017 var skabt i samarbejde med SCENARIO Magazine og støttet af Novo Nordisk Fonden.