CHRISTIAN F. PUGLISI X HEARTLAND BANQUET

Heartland Banquet er i år beværtet og kurateret af en af Danmarks dygtigste og mest ambitiøse kokke; Christian F. Puglisi.
Puglisi og hans team vil i løbet af 1,5 time forkæle dine smagsløg med en delikat menu (som også er tilgængelig i en vegetarversion):

  • Udvalg af BÆSTs charcuterie med surdejsbrød fra Mirabelle
  • Hvide asparges med salted torske tonnato og tørrede kapers
  • Manfreds tartar
  • Salat af lokale kerner med frisk ricotta og urter fra Farm of Ideas
  • Helstegt pattegris fra HindsholmGrisen med nye kartofler med ramsløgssmør samt grillet salat fra Skyttes Gartneri
  • Råmælksis med rabarberkompot og karamel lavet på valle

Køb din billet her. 
 

Christian F. Puglisi er manden bag de anerkendte restauranter Manfreds, BÆST, Mirabelle og ikke mindst Michelin-restauranten Relæ, der trods deres forskellige udtryk alle har fokus på enkel mad af høj kvalitet samt økologi og lokale råvarer. Derfor er det i sandhed en stor glæde, at vi i år kan præsentere et særligt Heartland-sammensat terroir-repertoire af nye og gamle klassikere fra Christian F. Puglisis restauranter samt nogle af landets bedste råvareproducenter Skyttes Gartneri og HindsholmGrisen fra Fyn.

På Heartland Banquet har du en unik mulighed for at få det hele på én gang, når du kan smage på de saftige brød fra Mirabelle, hjemmelavet charcuteri fra BÆST, den famøse tartar fra Manfreds og de yndefulde planteretter fra Relæ. Christian F. Puglisi x Heartland Banquet byder nemlig på en 5-retters farm to table-festmiddag baseret på førsteklasses råvarer fra dedikerede bønder.

Den livlige RUDO Bar udenfor banquet-teltet er åben hele dagen, og her kan du nyde naturlige vine, hjemmebrygget cider og lækre småretter på den skønne terrasse i solen.

 

Video produceret af FoodScene.