HEARTBEATS ❤️ HEARTLAND

Heartbeats ❤️ Heartland er et radioprogram dedikeret til Heartbeats og Heartlands fælles forkærlighed til samtaler, kultur og musik. Med udgangspunkt i nogle af livets store temaer; kærlighed, køn og følelser guider kunstner og vært Anika Lori dig igennem de bedste talks fra tidligere Heartland Festivaler, musik og stemninger.

Hver tirsdag kl. 16 indtil festivalens start d. 31. maj 2018 kan du følge med på Heartbeats Radio, når Anika Lori sender en times program fyldt med highlights og musik fra festivalen. Du kan efterfølgende lytte til programmet her på vores hjemmeside, på www.heartbeats.dk eller hente det som podcast på iTunes.