HANDICAP

LEDSAGERORDNING

Kørestolsbrugere med gyldigt medlemsbevis fra Danske Handicaporganisationers Brugerservice kan købe en kørestolsbillet til Heartland Festival, som giver en tillægsbillet til en ledsager. Medlemsbeviset skal fremvises ved indgangen. Som kørestolsbruger skal du kontakte Ticketmasters kundeservice på  tlf. 7015 6565 for at bestille en kørestolsbillet. Dette er for at sikre, at vi har den nødvendige toiletfaciliteter til kørestolsbrugere m.m..

Bemærk, at kørestolsbrugere godt kan komme ind med en almindelig festivalbillet, men at denne billet giver gratis adgang for en ledsager. Kørestolsbilletter koster det samme som almindelige billetter, og der er kun et begrænset antal tilgængelige af praktiske hensyn.

Personer med handicaps, der ikke kræver kørestol, som ønsker en ledsager med på festivalen, kan købe en almindelig festivalbillet og derefter fremvise gyldigt ledsagerkort i indgangen. Et ledsagerkort giver adgang for én ledsager på pladsen. Har du skiftende ledsagere på dagene, kan din billet byttes til 2 endagsarmbånd ved salgsdisken ved festivalindgangen.

Har du ikke et ledsagerkort kan du ansøge om et kort via borgerservice - TRYK HER. 

Hvis du som kørestolsbruger eller handicappet har behov for at komme med kommentarer til, hvordan vi kan forbedre eller opgradere forholdene på Heartland Festival, er du velkommen til at sende os en mail på info@heartlandfestival.dk

PRAKTISK INFO

HANDICAP PARKERING
Der er afsat et begrænset antal handicapparkeringspladser tættest ved indgangen til festivalpladsen. Handicap-parkeringspladserne markeret med kørestolssymbol må kun benyttes med synligt og gyldigt parkeringskort udstedt af Danske Handicaporganisationer.. Kan du ikke finde disse pladser kan du henvende dig til vores parkeringsvagter som vil hjælpe dig hen til handicapparkeringen eller finde en særlig plads til dig og din ledsager.

HANDICAP TOILETTER
Handicaptoiletter vil være placeret rundt omkring på festivalområdet. Du kan finde toiletterne ved at benytte dig af vores kort på appen eller spørge vores servicevagter.

TERRÆN
Heartland Festival finder sted i et bakket og naturrigt terræn. Det kan derfor i nogle tilfælde skabe udfordringer at komme rundt på pladsen, da underlaget primært er græs og grusstier. Vi har ingen platforme til vores koncerter til handicappede, til gengæld er det ved hovedscenen et godt udsyn. I regnvejr må forventes endnu større udfordringer ved at komme rundt på pladsen.

OVERNATNING
Der må ikke overnattes i bilen som udgangspunkt. Bilen skal være godkendt som soveenhed og indrettet med sovefaciliteter for at det lovmæssigt kan godkendes.

Ydermere skal bilen placeres i festivalens campingvognsområde på campingpladsen i henhold til brandreglementet, som kræver adskillelse mellem køretøjer og soveområder. Det betyder at man skal købe en campingvognsbillet for at kunne overnatte i sin godkendte bil. Campingvognsbilletten kan købes HER.