LONE FRANK

HVAD ER MENNESKELIGHED I MASKINENS TIDSALDER?
Moderator: Sune Lehmann

Lone Frank, der har en baggrund i hjerneforskning, er en af landets skarpeste videnskabsjournalister og forfatter til en lang række bøger; bl.a. Lystens Pioner fra 2016, hvori hun jagter den fascinerende historie om Robert Heaths storhed og fald. I denne bog trækker Lone Frank overraskende tråde til nutidens forskning og giver en pejling for fremtiden. 

PETER SUNDE & ANNE METTE THORHAUGE

IS A REBELLION AGAINST THE INTERNET ON THE RISE?
Moderator: Anders Kjærulff

Vi lever i en tid, hvor vi konstant er online. Vi er på sociale medier, vi handler på internettet, vi kommunikerer via internettet, og vi arbejder på internettet. Den data, vi genererer i vores færden i cyberverdenen, er massiv, og den bliver indsamlet, analyseret og brugt til alt fra undersøgelser af samfundet til målrettet markedsføring og påvirkning af individer.

Derfor har kommercielle virksomheder og statslige instanser en stor interesse i, at vi bliver ved med at være online. Men vi er ved at forstå, hvad der sker med vores data, og hvad vores brug af internettet har af konsekvenser. For hvem har egentlig ejerskab over din, min og vores data, og måske endnu vigtigere: Hvordan kan vi selv få ejerskab?

I denne samtale stiller vi spørgsmål til, om et oprør mod internettet er på vej. Forskeren Anne Mette Thorhauge og tech-rebellen Peter Sunde vil sammen med teknologikritiker Anders Kjærulff spore sig ind på, hvordan vi i fremtiden vil reagere på de politiske og kulturelle implikationer som fx dataindsamling, gamification, overvågning og censur har på vores samfund. Vil vi se en flugt fra de sociale medier? Vil vi se almindelige mennesker, der arbejder aktivt med at sabotere deres egen data? Eller vil vi blive ved med at lade internettet og samfundet smelte sammen til ét?

Anne Mette Thorhauge er lektor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet, hvor hun er tilknyttet uddannelsen i Kommunikation og IT. Hendes forskningsinteresser omfatter medier i hverdagslivet i bredeste forstand, herunder computerspil som samværsform og konfliktemne i moderne familier, og smartphones som redskab til socialisering og balancering af hverdagslivets forpligtelser og relationer.

Peter Sunde Kolmisoppi er svensk-finsk hacker, kunstner og aktivist, der er bedst kendt for at have været med til at grundlægge det kontroversielle website The Pirate Bay, som var verdens største fildelingssystem. Efter The Pirate Bay blev lukket i 2009, har han startet flere forskellige projekter bl.a. Flattr, et alternativt betalingssystem der bl.a. gav mulighed for private donationer til WikiLeaks, og Njalla, verdens eneste service for anonyme domænenavn. Under navnet Konsthack skaber han kunst, og er vært på en TV-serie om aktivisme, der får premiere i foråret 2019.

Anders Kjærulff, der er journalist, teknologikritiker og radiovært, modererer denne samtale. Han er vært på det populære radioprogram AFLYTTET på Radio24syv, hvor han sammen med gæsterne debatterer digitaliseringens mørke sider.

JENS-CHRISTIAN HOLM & METTE DEDING

HVORDAN VIL VI OPLEVE ULIGHED I FREMTIDEN?
Moderator: Jacob Rosenkrands

Vi er biologisk indrettet til at overleve. Men nu har vi lært at overleve så effektivt, at vi bliver udfordret af den livsstil, som vi har skabt for os selv, hvor vi spiser dårligt, sover dårligt, arbejder for meget osv. Samtidigt bliver vi ældre, og i fremtiden vil vi måske bliver markant ældre. Så hvad vil det egentlig sige at leve et langt, sundt, normalt og funktionelt liv i fremtiden?

Lad os forestille os forskellen på en ressourcestærk, veluddannet, sund familie der i gennemsnit lever 200 år per liv sammenlignet med en ressourcesvag familie, der lever 90 år gennemsnitligt i usundhed, med dårlige økonomiske, sociale og uddannelsesmæssige vilkår. Noget tyder på, at det samfund, vi er ved at skabe, vil have store kløfter mellem dem, der kan navigere i det, og dem der ikke kan. Måske der er behov for et opgør med tidligere måder at tænke og handle på, når vi taler om ulighed mellem mennesker i fremtiden?

Derfor vil vi i denne samtale se på tværs af uligheden fra både en sundhedsfagligt og socialt synspunkt. Uligheden mellem både nutidens og fremtidens mennesker handler om mange faktorer – social ulighed er ikke kun spørgsmål om økonomi, sundhed eller trivsel. Og fremtidens ulighed er ikke et kvantitativt problem, men et kvalitativt – vi kommer til at opleve nye typer af ulighed, der udfordrer grundlæggende menneskelige begreber som selvforståelse, sundhed og velfærd.

Den internationalt anerkendte forsker og overlæge Jens-Christian Holm vil gå i samtale med Mette Deding, der er leder i forskningsafdelingen for skole og uddannelse i Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Jens-Christian Holm er blandt andet kendt for at have udviklet Holbæk-modellen, der med stor succes behandler overvægt hos børn. Mette Deding er udviklingsdirektør i VIVE – det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, og hun beskæftiger sig særligt med uddannelse for de svageste og effekter af sociale indsatser.

DEBORAH CROWE & FRITZ HENGLEIN

BLOCKCHAIN – FUTURE QUESTIONS OF TRUST?
Moderator: Nikolaj Sonne

Blockchain-teknologien er i fuld gang med at revolutionere mange aspekter af vores samfund. Det bliver ofte omtalt den teknologi, der potentielt kan være med til at forandre vores verden på en tilsvarende måde, som internettet gjorde det. Grundstenen i blockchain er, at teknologien sikrer tillid i sin funktion. I en blockchain indgår to parter i en transaktion, og den tredjepart – mellemmanden – der tidligere fungerede som tillidsgarant, er erstattet af en digital mekanisme.

Hvis teknologien bliver ved at indtage forskellige dele af samfundet, som vi fx allerede har set den gøre økonomisk med kryptovaluta, kan det potentielt eliminere mellemmændene – de funktioner som vi i dag sætter vores tillid til, både når det gælder marked og administration.

I denne samtale vil vi både beskrive, hvad blockchain-teknologien er, hvad den kan, og hvordan vi kommer til at bruge den i fremtiden. Og netop brugen af blockchain i fremtiden stiller vigtige spørgsmål til vores tillid til hinanden og til samfundet. Vi har inviteret to af de fremmeste forskere indefor dette felt til at samtale under overskriften 'Blockchain – future questions of trust?'.

Den ene deltager er den New Zealandske entreprenør Deborah Crowe, der har grundlagt Isonomy, der udvikler teknologier til fx at bekæmpe hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.

Den anden deltager er Fritz Henglein, der er professor ved Department of Computer Science ved Københavns Universitet, og han har tidligere forsket ved Technische Universität München, Rutgers University, IBM Research, New York University, Utrecht University, Hafnium ApS (co-founder) og IT Universitetet i København.

Nikolaj Sonne, der er en af landet skarpeste IT-eksperter og er bl.a. kendt fra DR-programmert 'So Ein Ding'. Han er en dygtig og dragende formidler, der har skarpe holdninger til teknologi, trends og udvikling, hvilket også i 2011 gav ham DR’s sprogpris. Dertil har han en stor interesse for blockchain-teknologien og dens potentialer.

JOHAN OLSEN, RIKKE PEDERSEN & MARIT-SOLVEIG SEIDENKRANTZ

DOMMEDAG SNART?
Moderator: René Bomholt

I denne samtale vil tre forskere forklare hver deres naturvidenskabelige dommedagsscenarie – et scenarie, der ændrer verden, som vi kender den, og som måske kan betyde civilisationens endeligt. Publikum får også mulighed for at stille spørgsmål til de forskellige fremtidsscenarier, og vi skal sammen aflive eventuelle forkerte forestillinger om, hvordan vores verden potentielt kan udvikle sig i fremtiden. 

Johan Olsen blev kandidat i biologi ved Københavns Universitet i 1996 og tog efterfølgende en ph.d. i proteinkrystallografi. Han har siden 2005 været ansat ved Sektion for Biomolekylære Videnskaber, Biologisk Institut ved Københavns Universitet, og han er desuden kendt som forsanger i det danske band Magtens Korridorer.  

Rikke Pedersen er vulkanolog og chef for Nordisk Vulkanologisk Center på Island, hvor man forsker i vulkanologiske processer, strukturer, tektonik, og miljømæssige konsekvenser ved udbrud af vulkaner. Rikke Pedersen skal fortælle om sandsynligheden for og konsekvenserne af en supervulkan i udbrud.

Marit-Solveig Seidenkrantz er geolog og professor ved Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet. Her forsker hun i klimaudvikling og har særligt fokus på de processer i klimaforandringer, der forårsages af havcirkulation, og tests af sammenhængen mellem klimaudviklingens ydre påvirkning og indre mekanismer. I denne samtale vil hun fortælle om muligheden for en ny istid.

Samtalen modereres af René Bomholt, der er international moderator og katalysator for forandring i virksomheder og organisationer. Han har været midt i frygten for SARS og fugleinfluenza, oplevet jordskælv og fået to flyrejser afbrudt af islandske askeskyer - men er stadig ved godt mod.

CARSTEN RAHBEK & KATHY WILLIS

WHAT ARE THE CONSEQUENCES OF MASS EXTINCTION IN BIODIVERSITY?
Moderator: Jens Degett

Kloden befinder sig lige nu i en masseuddøen. Skovarealer, koralrev og andre værdifulde økosystemer er udfordrede af menneskets indblanding, og det har ført til, at cirka 20% af alle jordens 10-15 milliarder forskellige arter er truet, og det vurderes, at der forsvinder mellem 5 og 55 arter om dagen. Det er ikke kun leoparder, næsehorn og pandaer, der er ved at forsvinde, men også vigtige insektgrupper, der er helt essentielle for vores økosystemer, er ved at uddø fra vores planet.

Sidst Jorden var gennem en lignende tilstand var for 65 millioner år siden, da dinosaurerne uddøde. Men denne gang er første gang, at en masseuddøen er forårsaget af en art på jorden – nemlig mennesket selv. Men hvad betyder det for den menneskelige arts liv på jorden, spørger vi i denne samtale?

Biodiversiteten er grundlaget for, at økosystemerne på jorden fungerer, og økosystemerne er grunden til, at vi har vand, vi kan drikke, jord vi kan dyrke, og luft vi kan indånde. Det er naturressourcer, som vi vil få meget svært ved at erstatte. Men lige nu forbruger vi cirka halvanden gang så hurtigt, som naturen kan nå at reproducere, og vi bider dermed af den hånd, der fodrer os.

I denne samtale vil en af verdens mest citerede forskere, danske Carsten Rahbek, sammen med biodiversitetsforsker Kathy Willis, tale om de udfordringer, som vi står overfor i fremtiden, når man ser på, hvordan vi er ved at ændre hele klodens økosystem. Hvad er det for nogle naturressourcer, som vi lige nu tager for givet, men som måske inden for kort tid kommer til at mangle? Hvad kan vi gøre ved det, og hvad sker der, hvis vi ikke gør noget?

Carsten Rahbek er leder af Grundforskningscentret for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet og præsident for Det Internationale Biogeografiske Selskab. Han er en af verdens 1 % mest citerede forskere, og hans forskningsinteresser strækker sig over både biodiversitet, naturforvaltning, miljøøkonomi og sygdomme.

Kathy Willis er professor i biodiversitet ved University of Oxford, hvor hun også er vicedirektør for Instituttet for Biodiversitet. Der udover er hun forskningsleder ved det internationalt anerkendte Royal Botanics Garden, Kew. Kathy Willis har bl.a. forsket i, hvordan biodiversiteten på lang sigt reagerer på klimaforandringer.

Samtalen modereres af Jens Degett, der er President of European Union of Science Jounalists’ Association (EUSIA) og har arbejdet som videnskabsjournalist i mere end 20 år. Der udover er han en af grundlæggerne af EuroScience Open Forum og har været vært på radioprogrammerne Studie 2000, Harddisken og Orientering på DR.

CECILIE NØRGAARD & JENNY WILSON

HVAD BETYDER #MEETOO FOR KVINDER OG MÆND I FREMTIDEN?
Moderator: Abdel Aziz Mahmoud

#MeToo-bevægelsen har skabt global opmærksomhed omkring chikane, overgreb og voldtægt siden den for alvor tog fat i efteråret 2017. Den spredte sig hurtigt fra Hollywood til både kulturelle og kommercielle sfærer i hele verden, og den satte diskrimination, krænkelser og overgreb af kvinder på dagsordenen.

I denne samtale vil vi spørge ind til, hvilke forandringer bevægelsen vil skabe for fremtiden. Er vi vidne til en kvindefrigørelse svarende til en nutidig version af den vi så i 1970’erne, eller hvordan adskiller #MeToo sig fra tidligere generationers protester? Hvilke konsekvenser skaber bevægelsen for mænd, for kvinder og for samfundet i det hele taget – og er eftervirkningerne forbeholdt beslutningstagere og politikere, eller vil vi se effekterne påvirke hele samfund og de enkelte mennesker?

Cecilie Nørgaard vil sammen med Jenny Wilson behandle dette emne – et af samtidens mest debatterede – fra en ny vinkel: den fremtidige. Abdel Aziz Mahmoud modererer samtalen.

Kønssociologen Cecilie Nørgaard fra Aarhus og Københavns Universitet kan med sin forskningsmæssige baggrund give indsigt i, hvordan vi som kultur allerede fra barnsben skaber de kønsstereotype forhold, der gør sig gældende senere i voksenlivet.

Den svenske sanger og sangskriver Jenny Wilson blev en af stemmerne i #MeToo-bevægelsen med udgivelsen af albummet Exorcism i slutningen af marts i år. Albummet, der på dybt personlig vis behandler hendes egen oplevelse med en voldtægt, har været længe undervejs, men undervejs kom Jenny Wilson om nogen til at opleve, hvordan verden på meget kort tid skærpede ørerne og blev lydhør overfor krænkelser af kvinder. 

Abdel Aziz Mahmoud er blandt andet kendt for programmerne Familien fra Lærkevej og Helvedes homo, hvor han bruger sin egen historie og stærke stemme til at italesætte homoseksualitet, og det store tabu det er i danske muslimske miljøer.

 

 

ESKE WILLERSLEV & SVEND BRINKMANN

DET LANGSIGTEDE FREMTIDSSYN – MENNESKETS PSYKOBIOLOGISKE PARADOKS?
Moderator: Malene Trock Hempler

Vi befinder os midt i en teknologisk revolution. Samfund, medier, virksomheder og borgere er optaget af nye teknologiske muligheder, der kan lette vores dagligdag. Kunstig intelligens, machine learning, internet of things, augmentet reality og virtual reality – listen af begreber er lang, og de sætter i høj grad også dagsordenen for Future Talks scenen på dette års Heartland Festival. Det ér fremtiden, men det er et instrumentalt og kortsigtet fremtidssyn.

Evolutionsforsker Eske Willerslev og psykolog Svend Brinkmann vil i denne samtale kaste et længere blik ud i fremtiden og kigge på menneskets evne og vilje til at stille livets store spørgsmål. De spørgsmål der handler om fremtiden på den lange bane: spørgsmål om fx visioner, om mening og om lykke. Vil vi stille disse spørgsmål i fremtiden og hvorfor? Hvordan er mennesket som både psykologisk og biologisk væsen indrettet til at stille sådanne spørgsmål? 

Eske Willerslev er verdenskendt DNA-forsker, professor og Director for Københavns Universitets Centre og Excellence GeoGenetics. Han er blevet tildelt bl.a. Rosenkjærprisen og Geniusprisen for sin evne til at formidle sin forskning ud til den brede befolkning.

Svend Brinkmann er professor på Institut for Kommunikation og Psykologi ved Aarhus Universitet, og som led i sin forskning har han skrevet mere end 150 videnskabelige artikler og de yderst populære bøger Stå Fast, Ståsteder og senest Gå glip – bøger, der har gjort ham til en af de stærkeste stemmer i debatten om tidens tendenser, og hvordan vi kan gå både med og imod dem. Ligesom Eske Willerslev har Svend Brinkmann modtaget Rosenkjærprisen for sin formidling af viden. 

Malene Trock Hempler er filosof, skribent og rådgiver. Hendes særlige interesseområder er eksistensfilosofi, samfund og etik. Hun er dertil en anerkendt meningsdanner, foredragsholder og moderator i offentligheden.