VIL DU VÆRE FRIVILLIG PÅ HEARTLAND FESTIVAL?

Hvis du har lyst til at være med i fællesskabet, der skaber og udvikler festivalen, så skriv til os nedenfor.

Hjertet i enhver festival består af de frivilliges drivkraft og kærligheden til at få festivalen til at blomstre. Som frivillige vil du være medskaber af Heartlands DNA og kunne sætte dit personlige præg gennem dine opgaver. Derfor kalder vi være frivillige som "Heartworkere". Dit engagement og lysten til at skabe smitter af på stemningen og indholdet på festivalen, og vi glæder os til at se hvad du kan bidrag med. Vi stræber efter, at du gennem dit frivillige arbejde bliver en del af et helt unikt fællesskab, hvor der vil opstå tætte venskaber og uforglemmelige oplevelser – og selvfølgelig gode fester!

Som Heartworker kan man vælge mellem at arbejde før, under ELLER efter festivalen. Arbejder du før festivalen skal arbejde omkring 20 timer, og arbejder man under eller efter festivalen, skal man arbejde omkring 10 timer. Arbejdsopgaven kan være alt fra at stå i bar, byde velkommen i indgangen som adgangsvagt, bygge pladsen op til at bidrage med dit kreative indslag. Hvilke arbejdsopgaver du kommer til at varetage, finder vi ud af i fællesskab.

For din uundværlige arbejdskraft får du selvfølgelig adgang til festivalpladsen, campingområdet og til et hemmeligt barområde kun for frivillige og foreninger. Derudover vil du blive inviteret til alle de festlige arrangementer, vi finder på at holde i løbet af året.

Ønsker du at blive frivillig, kan du skrive til frivillig@heartland.dk, som kontakter dig, når vi åbner op for tilmeldingen til 2018!

 

 

Vi glæder os til at se dig!